Lysets våben

Hent forside

Store industrielle forandringer fejer ind over England. Maskinerne fratager arbejderne deres levebrød, og kimen til revolution er lagt.

Verden er på randen af kaos, og alle kæmper for deres liv og levned: En kvindes mand bliver dræbt i en arbejdsulykke på grund af uagtsomhed; en velmenende ungersvend arver uventet en lukningstruet virksomhed; en ung kvinde kæmper for at finansiere sin skole for fattige børn; en mand beskytter hensynsløst sin rigdom med vold og magt. Alt imens høres krigsråb fra Frankrig, hvor Napoleon forbereder sig på at erobre verdensherredømmet. Mens samfundsnormer bliver udfordret og gentænkt på hidtil usete måder, må vores hovedpersoner finde deres ståsted, sætte deres lid til fremtiden og genopbygge deres elskede Kingsbridge fra krigens aske.

Da Jordens søjler udkom i 1989, blev den en verdenssensation. Nu, med denne forrygende, selvstændige roman, er vi tilbage i Kingsbridge, hvor grådighed og lidenskab, kærlighed og had, fremskridt og tradition sætter rammerne for en verden i rivende udvikling.

Kingsbridge-serien:
Ken Follett fik sit store internationale gennembrud i 1989 med det historiske mesterværk Jordens søjler, en episk middelalderfortælling om ambitioner, anarki og magt i England.
I 2007, næsten 20 år efter, kom den længe ventede fortsættelse, Uendelige verden, og senere er yderligere tre selvstændige romaner blevet føjet til serien. I 2017 udkom således Den Evige ild, der foregår under reformationen, i 2020 udkom forløberen Aftentid og morgengry om den tidlige middelalder, og i 2023 udkom Lysets våben om industrialiseringen og Napoleonskrigene. 
Serien spænder altså over næsten 800 år og viser Kingsbridge som en levende by gennem tidens store omvæltninger.

Pressen skriver: 
»Forrygende roman«
**** – Kristeligt Dagblad

»Lysets våben er simpelthen underholdningsromanens velsmurte bud på et billede af en historisk forandringstid!«
**** – Berlingske

»En absolut lækkerbisken for alle, der holder af historiske romaner skrevet på en baggrund af solid research.«
– Lektørudtalelse

»En godbid for fans af historiske romaner.«
 – Kirkus Reviews

»Follett kan fortælle som ingen anden, og man bliver fanget fra første side.«
***** — Kulturinformation

»Sidder lige i skabet.«
***** – Bogrummet.dk

  • Antal sider720
  • Højde237 mm
  • Bredde165 mm
  • Dybde47 mm
  • Vægt1046 g
  • FormatIndbundet
  • ForfatterKen Follett
  • ISBN9788702399134
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato26.09.2023
  • OversætterAnnelise Skov
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonKaren Strandbygaard
  • E-mailKST@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5692
  • PressefotosKen Follett

VEJL. PRIS

399,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Anmeldelser

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Ken Follett

Ken Follett er med flere end 200 millioner solgte bøger en af verdens bedst sælgende forfattere. Alene i Danmark er hans bøger solgt i flere end 2,1 millioner eksemplarer. Han har skrevet en række spændingsromaner, der primært foregår under 1. og 2. Verdenskrig, og er i Danmark især kendt og elsket for sin store Century-trilogi om det 20. århundrede, Giganternes fald, Verdens vinter og På kanten af evigheden, samt Kingsbridge-serien, Jordens søjler, Uendelige verden, Den evige ild, Aftentid og morgengry og Lysets våben.

I efteråret 2025 udkommer romanen Stenkredsen om tilblivelsen af Stonehenge.

Læs Folletts essay om sit litterære livsværk.

Se forfatterens hjemmeside på www.ken-follett.com

Foto: Gareth Iwan Jones

Bøger i samme genre