Løven og Klagen

Rørende og gravalvorlig (…) Løven og Klagen er karakterfaste digte, i grunden ét sammenhængende langdigt, om svangerskabet og forløsningen/kejsersnittet som noget på én gang normalt og nødvendigt og en psykisk og fysisk undtagelsestilstand.  (…) Lea Marie Løppenthin afbanaliserer det banale og skriver klogt og godt i et ligefremt lyriksprog, som er renset for det prestigiøse, men mættet med virkelighed.

Lea Marie Løppenthins klagesang er traumebearbejdning med poetisk bid. (…) Løven og Klagen er en enormt stærk bog (…) Lea Marie Løppenthin er herligt sin egen; Løven og Klagen er sine steder både knastør og ironiserende, og sine steder blotlægger den fuldstændigt et blødende moderhjerte, og en sjæl der efter kejsersnittet har et større ar end maveskindet. Det er tung og vigtig læsning, men alvoren punkteres igen og igen af det veloplagte sprog. Dels er der hele metaforgruppen »kroppen-som-fartøj«, altså som »bolig«, »fængsel« og »emballage«, der meget elegant binder de enkelte digte sammen i et større narrativ, der kan læses ind i både en personlig og en mere politisk forståelsesramme. Dels er der flere geniale oneliners, der glimter gennem hele læsningen. Hvem vil fx ikke elske: »Dagen er en grill, og jeg er bøffen.«?