I Lokesæd er moderens død det symbolske udgangspunkt for datterens kamp med det ondes princip, lokesæden... Datteren Tore søger på eventyrvis beskyttelse hos den gode fader, til puberteten river hende med sig og kampen mellem den onde, den gode (og den biologiske) fader slår igennem og hindrer hende for alvor i at forbinde sig med sin mand. Deres barn dør, og Tore bliver vanvittig af splittelsen. Myte, religion, eventyr og driftspsykologi blandes sammen i denne historie om pigen, der går under i mandsverdenens magtkampe, efter at moderen blot har efterladt hende med en advarsel om at hengive sig til den onde drift". (Dansk Litteraturhistorie 1984) ** Ordet "Lokesæd" eller "Lokes havresæd" bruges dialektalt om hedeflimmer i stille, varm luft og overført om noget uvirkeligt, kun som luftsyn eksisterende.
