Product image

Livsstil er en livsstil

Læseprøve
Lytteprøve

Du KAN blive lykkelig. JA! Det kan du. Og her er guiden. En af vor tids største og mest indflydelsesrige livsstilseksperter A. Matthesen deler for første gang generøst ud af sin helt unikke hverdagsspiritualitet. Her kan ALLE være med. 

Livsstilscoach, firstmover, selvhjælpsguru, ernæringsekspert, krystalhealer, hestehvisker, åndemaner, lykkejæger, regnbuefanger, vægtvogter, stifinder, flottenheimer med baggårdspuma i ascendanten samt autodidakt indretningsarkitekt A. Matthesen tager dig, i denne perle af et værk, under sine kærlige favnende vinger, og deler generøst ud af sine kompetencer, værktøjer og stedsegrønne guldkorn.

Åh nej! – tænker du måske. Endnu en af disse frygtelige selvhjælpsbøger skrevet af endnu en af de mange selvudnævnte profeter, der oversvømmer boghandlere, tv og internettet med deres helt unikke og personlige bud på, hvordan man opnår lykke, en sund krop, det perfekte parforhold eller økonomisk uafhængighed.

Denne bog er dog anderledes. Den er skrevet af en af vor tids største og mest indflydelsesrige personligheder. En livsstilsekspert, der har formået at gøre sin hobby til en blomstrende forretning og forvandle selve livet til sin legeplads.

Hvis du mod forventning ikke finder inspirationen og modet til at ændre dit liv i denne bog, er det nok temmelig sikkert, at du ikke vil finde det NOGEN steder.

”Jeg siger ikke, at du ukritisk skal bruge denne bog som din eneste rettesnor i livet og tage alle mine sandheder for gode varer. Jeg SKRIVER det!”

A. Matthesen

  • Antal sider272
  • Højde237 mm
  • Bredde197 mm
  • Dybde26 mm
  • Vægt965 g
  • FormatIndbundet
  • ForfatterAnders Matthesen
  • ISBN9788702316414
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato07.10.2021
  • OmslagsgrafikerSarah Sanctuary Williams

VEJL. PRIS

249,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bogrummet.dk

5 ud af 6

Vi får her et værk som faktisk kan være en stor hjælp til at få smilet tilbage, få tankerne i gang og give dig som læser lov at føle at du selv er noget særligt (…) man bliver udfordret på sin daglige tankegang og det er i sig selv både sjovt og stimulerende. Den intellekt man fornemmer, der er bag Anders Matthesens humoristiske indgangsvinkel er spændende og giver en lyst til at udforske livet på flere planer end sofaen hele søndagen!

Weekendavisen

Anders Matthesens selvhjælpssatire rammer genren rent (…) han er sjov, og han skriver godt

A. Matthesen – Livsstil er en livsstil

Forfatter

Anders Matthesen

Anders ”Anden” Matthesen (f. 1975) er en af Danmarks mest populære og anmelderroste standupkomikere. Foruden komikken er Matthesen kendt som skuespiller, sanger/rapper, manuskriptforfatter og instruktør.på filmene Ternet Ninja.

I 2016 debuterede han som forfatter med bogen Ternet Ninja. I den skabte han en figur og et univers, der gik direkte ind i en aktuel børne- og ungdomskultur, som ikke mindst har fået flere børn og unge til at begynde at læse. Den læseglæde, børnene fortalte Anders Matthesen om, blev hans motivation for at gå i gang med at skrive Ternet Ninja 2 (2019). Ternet Ninja modtog Prisen og Blixenprisen for bedste lydbog.

I 2019 blev Ternet Ninja filmatiseret, og den er endt med at blive en af de mest sete danske film nogensinde med et samlet billetsalg på omkring 1 million. Filmen Ternet Ninja 2 fik premiere 19. august 2021 og blev en lige så stor succes.

I 2021 udkom A. Matthesen, livsstilscoach, firstmover, ernæringsekspert, krystalhealer m.m. med bogen Livsstil er en livsstil.

14. juni 2024 udkommer Ternet Ninja 3, som er den sidste bog i trilogien om den ternede hævnerånd. Filmen Ternet Ninja 3 får premiere i anden halvdel af 2025.

Fotograf: Robin Skjoldborg, 2016