Læseprøve
Lytteprøve

Genudgivelse i maxi-paperback.

Christian er søn af et dansk ægtepar, der bor og arbejder i Tanzania. Han føler sig meget overladt til sig selv, men bliver ven med Marcus, en sort dreng med en miserabel familiebaggrund, som arbejder for en svensk familie.   Vi følger skiftevis de to drenge gennem de ofte meget intense og voldsomme oplevelser, den afrikanske virkelighed udsætter dem for, en verden fyldt med modsætninger og konflikter i alle generationer og alle miljøer, hvor enhver er sin egen lykkes smed, og hvor sex og sygdom, død og alkohol er allestedsnærværende og spiller de dominerende roller.   De to drenges venskab vokser sig varmt og stærkt, men det går bedst, mens de er børn, og helt lykkeligt bliver det aldrig: Den hvide vil være sort, den sorte hvid – og efterhånden som de bliver ældre, vokser modsætningsforholdet mellem dem, ikke engang musikken kan mere holde dem sammen, de gensidige forventninger viser sig ikke at kunne honoreres.   Christian bliver sendt til Danmark, hvor han skal bo hos slægtninge i Aalborg, men han kan ikke finde sig til rette og ender med at rejse tilbage til Afrika. Men heller ikke her føler han sig hjemme mere – han hverken kan eller vil leve op til den rolle, han som hvid skal påtage sig.

  • Antal sider712
  • Højde224 mm
  • Bredde154 mm
  • Dybde46 mm
  • Vægt737 g
  • FormatPaperback
  • ISBN9788702266320
  • Udgave5
  • Udgivelsesdato03.03.2018

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Jakob Ejersbo

Jakob Ejersbo, født 1968, blev uddannet journalist og voksede op dels i Aalborg, dels i Tanzania, hvor forældrene fik job ad flere omgange.

Jakob Ejersbo fik i 1998 forfatterdebut med brevromanen FUGA, som han skrev sammen med Morten Alsinger. Bogens brevveksling mellem to unge mænd tegner et portræt af en maskulinitet under omvæltning i et forandret samfund. Midt imellem temaer som sex, fest, sprut og stoffer bliver bogen også en fortælling om kærlighed, identitet og ansvar.

Gennembrud kom i 2002 med NORDKRAFT, en barsk kollektivroman om narkomiljøet i Aalborg. Bogen eksemplificerer Jakob Ejersbos genkommende skildringer af unge, der føler sig svigtede af deres forældre. For NORDKRAFT modtog han bl.a. De Gyldne Laurbær. Den blevet filmatiseret i 2005.

Jakob Ejersbo døde af kræft d. 10. juli 2008, blot 40 år gammel. Inden da arbejdede han hårdt på et 1.400 sider langt manuskript, der skulle blive til hans AFRIKA-trilogi. EKSIL, REVOLUTION og LIBERTY, der var baseret på Jakob Ejersbos eget ophold i Afrika, blev udgivet posthumt i 2009. Bøgerne kan læses selvstændigt enkelvis, og LIBERTY indbragte således posthumt Jakob Ejersbo DRs Romanpris i 2010.

I 2015 udkom novellesamlingen NEDRULLEDE PERSIENNER – OG ANDRE BEGYNDELSER, der samler en række mindre kendte tekster af Jakob Ejersbo. To af teksterne har ikke tidligere været trykt. De resterende fem har været bragt i forskellige tidsskrifter.

Fotograf: Morten Holtum, 2002

Bøger i samme genre