Kvinden der samlede verden

Læseprøve
Lytteprøve

Et psykologisk drama om en af det 20. århundredes mest betydningsfulde videnskabskvinder.

KVINDEN DER SAMLEDE VERDEN er Eva Tinds biografiske roman om den danske zoolog Marie Hammer (1907-2002), der igennem 40 år rejser jorden rundt ene kvinde med ét formål: Hun vil bevise, at verdens kontinenter på et tidspunkt har været forenet. Samtidig har hun en drøm om en familie. Men stik imod tidens normer insisterer hun på, at hendes mand aldrig må stille sig i vejen for hendes forskning. Som den første kvinde er hun med på Knud Rasmussens 7. Thule-ekspedition i 1932. Siden rejser hun selv midler til sine månedlange ekspeditioner, og doktordisputatsen skriver hun som ulønnet forsker hjemme fra køkkenbordet med fire børn omkring sig. På verdenskortet i scrapbogen føjer hun nye rejseruter til sit erobringstogt.

Først 30 år efter sin første ekspedition ændrer Marie Hammer verdenshistorien. I kraft af sine vedholdende bestræbelser lykkes det hende at samle verden, men samtidig må hun erkende, at familien i hendes fravær har slået sprækker.

KVINDEN DER SAMLEDE VERDEN er historien om en enestående og fantastisk videnskabskvindes forbundethed med naturen og længsel efter at sætte spor i verdenshistorien. Om menneskelige ambitioner, familie, kærlighed, afkald og forsoning – af verden og mellem mennesker.

  • Antal sider440
  • Højde217 mm
  • Bredde137 mm
  • Dybde34 mm
  • Vægt600 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702284331
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato16.04.2021
  • GenreSkønlitteratur

Det mener anmelderne

Information

Eva Tind giver sig med ' Kvinden der samlede verden' hen til den historiske romans konventioner og fortæller med stor energi om en kvindelig zoolog, der i midten af sidste århundrede indsamlede et kolossalt datamateriale, som var med til at bevise, at kontinenterne engang hang sammen. (…) Titlen har noget kioskbasker eller gammel hollywoodfilm over sig, som bogen heldigvis lever op til ved at være en ret lige ud ad landevejen kronologisk skildring af et sejt menneskes eventyrlige liv, der gik med skiftevis at rejse rundt i verden og samle jordprøver og sidde derhjemme ved mikroskopet og nærstudere mikroskopiske mosmider fra jordprøverne.

Weekendavisen

Eva Tind har skrevet en rørende roman om den stålsatte zoolog Marie Hammer, der revolutionerede vores kendskab til kontinenterne. (…) Eva Tind skildrer Maries kamp for at være sit eget livs protagonist med stor indsigt og stor sympati (…) Forsker, mor, menneske. Marie Hammer får krop og sjæl i Eva Tinds prosa.

Jyllands-Posten

6 ud af 6

Eva Tinds ”Kvinden der samlede verden" er en prægtig skønlitterær æresoprejsning til en dansk naturvidenskabskvinde (…) Eva Tind går vidunderligt åbent og redeligt til værks, ikke forblændet og dog passende imponeret, i sin persontegning af den kantede, kompromisløse og knivskarpe Marie Hammer. (…) ”Kvinden der samlede verden” er en roman af format.

Forfatter

Eva Tind

Eva Tind, født 1974, har et anmelderrost forfatterskab bag sig. Hun debuterede med digtsamlingen do i 2009 og modtog Klaus Rifbjergs debutantpris fra Det Danske Akademi. Siden har hun udgivet en række romaner, to digtsamlinger og et portræt af stumfilmskuespillerinden Asta Nielsen, Astas skygge. Hendes roman Ophav blev nomineret til DR Romanprisen 2020, og i 2021 udkom den biografiske roman Kvinden der samlede verden om Marie Hammer. Hendes roman Citronbjerget fra 2023 fik en meget flot modtagelse både blandt læsere og anmeldere, og den blev bl.a. nomineret til Jyllands-Postens Litteraturpris. Efteråret 2024 udkom den anmelderroste og selvbiografiske roman, Min Kim.

Eva Tind har modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, og hendes bøger er oversat til flere sprog.

Fotograf: Natascha Rydvald, 2023

Interview

16-04-2021

Eva Tind fremmaner den glemte danske videnskabskvinde, der samlede hele verden

Gennem 40 år arbejdede Marie Hammer utrætteligt på sin forskning om verdens mider. Hun opdagede tusind nye arter og endte med at bevise, at verdens enorme kontinenter har hængt sammen, ved at kigge på noget, der er så småt, at det er usynligt for det menneskelige øje. Alligevel har du måske aldrig hørt om hende. Forbigåelsen af Marie Hammer i historiebøgerne fik forfatter Eva Tind til at sætte midernes moder under lup i romanen KVINDEN DER SAMLEDE VERDEN.