Product image

Kroppen kan selv – Aktiver dine naturlige vægttabshormoner

Hent forside

Vægttabsmedicin er på kort tid blevet udbredt verden over, og mange betaler i dyre domme for den slanke linje. Men kroppen kan selv! Fra naturens hånd kan vi selv danne vægttabshormoner, fortæller forfatter og lægemiddelforsker Anette Sams i denne populærvidenskabelige faktabog. Bogen giver en grundig indføring i, hvordan de naturlige vægttabshormoner dannes og virker i kroppen, og læseren får praktiske anvisninger på, hvad man skal gøre og spise, herunder hvornår, hvis man vil aktivere dem.

Anette Sams ønsker, at vi alle ved, hvor fantastisk vores krop er, og hvordan den fungerer. Kroppens naturlige vægttabshormoner hjælper os ikke blot af med de overflødige kilo, men virker også blodsukkerregulerende og antiinflammatorisk og har gavnlig indvirkning på en lang række udbredte sygdomme og lidelser.

De forskellige vægtabshormoner virker forskelligt i kroppen: et af dem regulerer bl.a. vores sukkertrang. Et andet af de naturlige vægttabshormoner dannes, når vi er sultne – noget vi moderne mennesker sjældent er – og dette hormon beskytter vores hjerte. Anette Sams kommer også ind på den måske for mange overraskende viden, at en kalorie ikke bare er en kalorie: Nogle kalorier sætter sig på sidebenene, andre bliver brugt til noget andet i kroppen.

KROPPEN KAN SELV – AKTIVER DINE NATURLIGE VÆGTTABSHOTMONER er fuld af ny og brugbar viden til alle, der ønsker at tabe sig, holde vægttabet – eller bevare en sund vægt i første omgang.

  • Antal sider176
  • FormatIndbundet
  • ForfatterAnette Sams
  • ISBN9788702424775
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato02.01.2025
  • GenreFaglitteratur
  • KontaktpersonCamilla Leyla Lind
  • E-mailCLL@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5906
  • PressefotosAnette Sams

VEJL. PRIS

199,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Hør Anette Sams' bud på, hvordan du aktiverer dine vægttabshormoner: 

Kroppen kan selv

Video thumbnail
01:13
9x16_Kroppen kan selv_nedklip3-reel
Video thumbnail
01:01
9x16_Kroppen kan selv_nedklip2-reel
Video thumbnail
00:58
9x16_Kroppen kan selv_nedklip1-reel

Sundhedspolitisk Tidsskrift

5 ud af 6

Anette Sams helt særlige twist i forhold til kroppens evner til selv at udløse GLP-1- effekterne, hvis man ikke udsætter den for usunde benspænd, men i stedet hjælper den på vej, er skelsættende og perspektivrige. Og for de der ønsker en enkel og praktisk guide til at forbedre egen sundhed, kan Kroppen kan selv være et værdifuldt og relevant redskab til at opnå hvis ikke alle så i det mindste nogle af de mange fordele som slankemedicinerne tilbyder.

Forfatter

Anette Sams

Anette Sams (f. 1971) er farmaceut og ph.d. fra Københavns Universitet. Efter 20 år som lægemiddelforsker i metaboliske sygdomme og kredsløbssygdomme (Københavns Universitet og Novo Nordisk A/S) skiftede Anette fra fokus på sygdom til fokus på oversete sundhedsmuligheder. Hun er desuden forfatter til bestselleren Sandheden om sukker.

I 2022 udkom Anette Sams med bogen Kålhydrater - gør kål på på overvægt, insulinresistens og sukkertrang. Bogen var lavet i samarbejde med kogebogsforfatter og KETO-ekspert Jane Faerber. Er i januar 2025 aktuel med bogen Kroppen kan selv.

Læs mere her: anettesams.dk

Foto: Simone Maria Kønig Lilmoes, Gyldendal Medie, 2022