Konkyliesamlerne

Læseprøve
Lytteprøve

Med Konkyliesamlerne er den store engelske familieroman genfødt, skrev aviserne begejstret, da romanen udkom i England. Og siden har bogen gået sin sejrsgang over det meste af verden med over 5 millioner solgte eksemplarer.

Konkyliesamlerne er historien om familien Keeling i tre generationer. Penelope Keeling nærmer sig afslutningen på sit liv og ser i glimt tilbage på det persongalleri, der har befolket hendes verden i mere end tres år. Hendes liv har ganske vist ikke været mere bevæget end så mange andres, der levede under og efter 2. Verdenskrig, men det særlige ved Penelope var hendes evne til at samle kærlighed og venner om sig. Det var den egenskab, der førte hende frelst igennem sorger og besværligheder, og som også nu giver hende kræfter til at tage opgøret med to af sine børn og selv tage en beslutning om, hvad der skal ske med Konkyliesamlerne – det billede, hendes far malede og forærede hende, og som er bindeleddet mellem fortid og nutid.

 

Pressen skriver: 

»Romanen er velskrevet og underholdende, de gode personer er hyggelige bekendtskaber, og de tre kærlighedshistorier er smukke« 
- Fyens Stiftstidende

»6 bogorme ud af 6, til denne roman der uden tvivl er min yndlingsbog. Det er naturnødvendigt at genlæse romanen en gang om året - den er så vidunderligt skrevet, man lever sig helt ind i historien, glæderne og sorgerne og bliver næsten en del af handlingen.«
- bookworm.dk

»Historien er både sjov, alvorlig, rørende og spændende.«
- So many books, blogger Lea Brøgger Detlevsen 

  • Antal sider441
  • Højde220 mm
  • Bredde145 mm
  • Dybde32 mm
  • Vægt579 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788777147517
  • Udgave7
  • Udgivelsesdato28.02.2005
  • OversætterUrsula Baum Hansen

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Rosamunde Pilcher

Rosamunde Pilcher forlod skolen som 16-årig, tog et lynkursus i stenografi og maskinskrivning og fik et sekretærjob i Udenrigsministeriet. Efter nogle år meldte hun sig til Women's Royal Naval Service. Da hun vendte hjem fra 2. verdenskrig, blev hun gift med Graham Pilcher, og de flyttede til Skotland, hvor parret bor i dag. Karrieren som forfatter tog kun langsomt fart, men omkring 1970 begyndte tingene at udvikle sig i en retning der gjorde, at Rosamunde Pilcher kunne leve af at være forfatter. Hendes store succes påvirker ikke hendes dagligdag, og livet fortsætter uanfægtet af hendes stjernestatus. Forfatterinden Rosamunde Pilcher spiller stadig andenviolin i forhold til hustruen, moren og bedstemoderen Rosamunde Pilcher.

Bøger i samme genre