Kongen fra Esbjerg

Hent forside

KONGEN FRA ESBJERG er en politisk thriller, der tager læseren midt ind i korridorerne på Christiansborg, langt ud på havnen i Esbjerg og dybt ind i magtens blodige centrum.

Efter en hård valgkamp bliver Bjørn Svendsen formand for Arbejderpartiet. Det var aldrig lykkes uden hans tro støtter: hustruen Caroline og barndomsvennen fra Esbjerg, Carsten West, som nu er chefredaktør på tabloidavisen Express og overbevist om, at han har føling med alt, hvad der rører sig på den politiske slagmark. Lige indtil der dukker meget belastende fotos af Bjørn op, taget til et halbal i Esbjerg for mange år siden.

Hverken Bjørn eller Carsten skyr nogen midler for at afværge skandalen og holde på magten. Heller ikke selvom det er Carstens kone, tv-journalisten Julie, der har fået billederne overdraget af en gammel esbjergenser, der alle årene har vidst, hvad Bjørn er i stand til for at få sin vilje. Og sin magt.

KONGEN FRA ESBJERG er Poul Madsens debutroman og første bog i VILJEN TIL MAGT-serien.

  • Antal sider314
  • FormatIndbundet
  • ForfatterPoul Madsen
  • ISBN9788702423945
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato04.03.2025
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonHelle Skov Wacher
  • E-mailhsw@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5773
  • PressefotosPoul Madsen

VEJL. PRIS

299,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Hør Poul Madsen fortælle om bogen

’Små forventninger’ med Barbara Gjerluff Nyholm
Podcast

 

Bogstaveligt talt: Om Poul Madsen

r8Dios litteraturprogram i samarbejde med Gyldendal

Poul Madsen fortæller i programmet om, hvordan romanen er inspireret af hans mange år i tabloidpressen og af den mobbekultur, der hersker på Christiansborg. 

Afspil episode >

Anmeldelser

Forfatter

Poul Madsen

Poul Madsen, f. 1962, er journalist, forfatter, kommunikationsrådgiver, kommentator og foredragsholder. Han var fra 2007 til 2021 chefredaktør på Ekstra Bladet og inden da ansat på TV 2 som først reporter og derefter redaktionschef.

I 2025 debuterede Poul Madsen som skønlitterær forfatter med spændingsromanen Kongen fra Esbjerg. Bogen, der er blevet en bestseller, var den første i hans Viljen til magt-serie.

I marts 2026 udkommer Kejseren af Christiansborg, Poul Madsens anden spændingsroman i serien.

Fotograf: Sara Galbiati, 2025

Bøger i samme genre