Klara og solen

Læseprøve
Lytteprøve

Klara og solen er Kazuo Ishiguros første roman, efter han modtog Nobelprisen i litteratur.

Romanen fortæller historien om Klara, en Kunstig Ven med en usædvanlig observationsevne, som fra sin plads inde bag butiksruden observerer adfærden hos de kunder, der kommer ind for at se på varerne. Men Klara er også ualmindelig opmærksom på de mennesker, der går forbi på fortovet udenfor.  Hun håber til stadighed på at få sig en menneskelig ejer, at en kunde skal vælge hende, men da det viser sig, at dette sandsynligvis vil forandre Klaras liv for altid, tager hun det som en advarsel mod at fæste alt for stor lid til menneskers løfter. 

Klara og solen er en stærkt bevægende og overrumplende roman om, hvad det vil sige at elske et andet menneske.

I begrundelsen for Nobelprisen i 2017 blev Ishiguros romaner beskrevet som ”romaner med en stor følelsesmæssig virkning, som afdækker afgrunden under vores illusoriske forbundethed med omverdenen.”


Denne bog er oversat af Claus Bech.

  • Antal sider352
  • Højde215 mm
  • Bredde137 mm
  • Dybde25 mm
  • Vægt521 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702308914
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato02.03.2021
  • OversætterClaus Bech
  • GenreSkønlitteratur

Køb eksempelvis bogen hos:

Det mener anmelderne

Information

Kazuo Ishiguro nye roman er en af hans bedste (…) Nobelprisen tynger ikke den britiske forfatter, der sprudler med den fængende sci-fi-roman ' Klara og solen'. (…) Klara og solen er en både tankevækkende og spændende roman, der spørger, om vi tror »på det menneskelige hjerte« og er i stand til at leve med vores egen teknologi, der fylder og styrer mere og mere.

Politiken

4 ud af 6

Når man lever det snævre, tilbagetrukne liv, som covid-19 kræver af os, er det faktisk ganske let at leve sig ind i Kazuo Ishiguros nye roman, ' Klara og solen'. (…) Hvorvidt ' Klara og solen' er en fortælling om blind servilitet eller en roman om stor kærlighed og om modet til at tage sin skæbne på sig, har jeg svært ved at beslutte mig for. Men netop den uafgørlighed kan være romanens store genistreg.

Berlingske

4 ud af 6

»Klara og Solen« er et begavet og interessant bud på en snarlig fremtid.

Forfatter

Kazuo Ishiguro

Kazuo Ishiguro, f. 1954, er britisk forfatter. Ishiguro blev født i Nagasaki i Japan, men er opvokset og uddannet i Storbritannien. Han store gennembrud kom i 1989 med romanen RESTEN AF DAGEN, som han modtog Booker Prize for, og som senere blev filmatiseret med Anthony Hopkins og Emma Thompson i hovedrollerne.

Et gennemgående træk i Ishiguros forfatterskab er førstepersonsfortælleren der tænker tilbage. Ved hjælp af diskrete antydninger og udeladelser i teksten fornemmer man som læser de mange fortrængninger og forskydninger, der altid gennemsyrer en erindring; og de fejl som mennesker begår. I det hele taget er resignationen, det underspillede og det undertrykte – gerne med en historisk vinkel og et skarpt øje for noget 'typisk britisk' - et tilbagevendende tema for Ishiguro. I 2010 udkom NOCTURNER, som er Ishiguros første novellsamling.

Ishiguro blev i 1995 tildelt Order of the British Empire for sit bidrag til litteraturen.

Modtager af Nobelprisen i litteratur i 2017.