Kirstens hævn
Jeg hedder Kirsten, og da jeg var fjorten år, besluttede jeg mig for at slå en mand ihjel.”
Kirsten, Karina, Anita og Hvepsen er hestepiger, og det er dem, der styrer hele lortet. De stjæler Matador Mix og amarone på tanken, strigler hestene og fejer staldgulvet, drikker sig stive i rytterstuen efter galop over stubmarkerne, tager til havnefest, sutter pik, ryger smøger og holder hinandens hår væk fra ansigtet, når de skal kaste op. Men nu har Kirsten og Karina klippet sig korthårede, og Anita svarer ikke på deres beskeder. Der er drama om hesten Don Juan, men Kirsten har andre ting at bekymre sig om, fx hvordan hun kan slå sin stedfar ihjel, den dæmon. Hun skriver det hele ned i sin dagbog for at få et overblik. Hun vil planlægge mordet, udføre det, og så vil hun brænde dagbogen. For hvis nogen læste hendes ord, ville fanden for alvor være løs.
KIRSTENS HÆVN er en hestepigeroman om sex, vold og dæmoni.
- Antal sider184
- FormatHæftet
- ForfatterBjørn Rasmussen
- ISBN9788702406689
- Udgave1
- Udgivelsesdato26.04.2024
- GenreSkønlitteratur
- KontaktpersonVivi Vestergaard
- E-mailVV@gyldendal.dk
- Telefon3375 5612
- PressefotosBjørn Rasmussen
Politiken
Kirstens hævn er et Wendy-blad med hugtænder og gratis lipgloss, både nye og trofaste Bjørn Rasmussen abonnenter kan med stor glæde tage Kirstens ondt-dejlige bidsel i munden. Bjørn Rasmussen har fra debuten været vidunderligt god, denne gang er han hævntørstigt fremragende (…) Bjørn Rasmussen skriver hovedpersonen Kirsten frem med al hendes humor og hævngerrighed.
Weekendavisen
Bjørn Rasmussens nye roman skildrer sensationelt direkte og stilrent, med kølighed i kort snor, en hestepiges henkastede, men helhjertet morderiske radikalisering. (…) ekstremt glimrende roman (…) Det er en dyb og benhård ømhed, der holder Kirstens hævn og Kirstens hævn indædt, nævenyttigt på sporet hele vejen frem til målstribens flammer.
Berlingske
Bjørn Rasmussen er en ener, der virker rimelig uanfægtet af litterære trends og skriver om, hvad fanden der passer ham, i et dødsikkert og vanvittigt charmerende sprog. (…) Sproget er så galopperende, at enhver mellem 0 og 100 må henrykkes. (…) Det bedste ved Kirstens hævn er dog, hvordan man som læser får trukket sit moralske kompas grundigt rundt i manegen. (…) Tak til Bjørn Rasmussen for at få mig til at længes efter hingste og ængstes over hestepiger. Og ikke mindst for at pirke til ideen om, at der nødvendigvis altid er en lejr, som er værd at tilslutte sig i en konflikt.