Lytteprøve

Ny oversættelse af den storslåede slægts- og kærlighedsroman, der foregår i Dalarna i årene omkring 1900. Handlingen er vidt forgrenet, med Ingmarsgården og to generationer af Ingmarssønnerne i centrum. Af kærlighed til slægtsgården må Ingmar træffe det umulige valg at gifte sig med en rig bondes datter frem for med skolelærerens datter Gertrud, som han elsker. Gertrud bliver halvt vanvittig af sorg, gribes af religiøs vækkelse og drager til Jerusalem sammen med en del af sognets beboere. Snart følger Ingmar imidlertid efter for at gøre sin uret god igen og hente Gertrud hjem. Bogen er filmatiseret af Bille August. "Et af den nordiske litteraturs stærkeste opgør med den sværmeriske religiøse vækkelse og erotiske askese ... Her små 100 år senere er romanenes magi intakt, og dens problematik stadig lige smertelig aktuel ... rummer uforglemmelige passager, der rækker langt ind i verdenslitteraturen." - Berlingske Tidende. "Et vidunderligt, nuanceret billede af mennesker, som ind i mellem handler ondt - også, ell er især, mod dem de holder af; om en dyb forståelse for menneskelige vilkår, om lidenskab og om tilgivelse." - Aktuelt.

  • ISBN9788702246759
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato24.08.2018
  • OversætterAnne Marie Bjerg

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Selma Lagerlöf

Selma Lagerlöf (1858-1940) er en af Sveriges mest kendte og læste forfattere og den første kvinde til at modtage Nobels litteraturpris i 1909.

Selma Lagerlöf debuterede i 1891 med romanen GÖSTA BERLINGS SAGA. Debuten blev en stor sensation og er stadig blandt Selma Lagerlöfs mest læste værker. Derudover er Selma Lagerlöf forfatter til den verdensberømte klassiker NIELS HOLGERSENS FORUNDERLIGE REJSE fra 1906-07, Tobindsværket JERUSALEM I-II fra 1901-02 hører også blandt Selma Lagerlöfs største klassikere.

Generelt er Selma Lagerlöf som nordisk forfatter barn af det moderne gennembrud med den danske kritiker Georg Brandes som åndelig mentor. Mere specifikt er Selma Lagerlöfen del af 1890'ernes litterære symbolisme i Sverige, i hvilken hun er en hovedskikkelse.

Inspirationen til Selma Lagerlöfs digtning strømmer primært fra hendes nærmiljø: Värmlands natur og folk og den nære familie på slægtsgården Mårbacka.

Bøger i samme genre