Jeg hader, når nogen fløjter

Læseprøve

Jeg hader, når nogen fløjter handler om Oliver.

Men også om hans mor.

Og det handler om Olivers lillesøster, som er forsvundet; men det taler de ikke om.

De taler heller ikke om Olivers venner eller om det voldelige overfald, han er med til at begå.

De taler ikke om Olivers forelskelse, og de taler ikke om de løgne, de fortæller sig selv og hinanden.

De taler slet ikke om morens desperate planer eller om den joint, som Oliver bliver nødt til at ryge hver aften for at kunne falde i søvn.

Men de er gode til at skændes. Om hvem der skal hente smøger, hvem der skal betale for dem og om den fjernbetjening, som Olivers mor ikke kan finde.

Jeg hader, når nogen fløjter er en fortælling om en mor og en søn og deres meget forskellige håndtering af en fælles sorg, om venskaber og relationer, fordomme og fornægtelser, om forbrydelse, fortrydelse og forelskelse, om nye venskaber og om at opdage sider af sig selv, som det er svært at acceptere. Og så er det en fortælling om at finde sin helt egen mening i en tilsyneladende meningsløs tilværelse.

Pressen skriver:

»En bog som tager mange alvorlige emner op og meget fint beskriver, hvordan livet kan gå i stå når tragedien rammer.«
- Kirstine Louise Grøngaard, Lektør

»Hverdagen kører på repeat, og det varer lidt, før læseren opfatter den stilfærdige desperation, der er lige ved at tage livet af både mor og søn […] romanen er dybt rørende.«
- Birte Strandby, Bogvægten

  • Antal sider312
  • Højde223 mm
  • Bredde143 mm
  • Dybde22 mm
  • Vægt507 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788763854733
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato03.10.2017

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Jacob Riewe

Jacob Riewe er født i 1981 og opvokset i Esbjerg. Han har gået på den Europæiske Filmhøjskole, studeret dramaturgi på Aarhus Universitet og er uddannet dansk- og billedkunstlærer fra Aarhus Seminarium.

Jacob debuterede i 2011 med børnebogen Erling Erling om en tyk mand, der ikke kan få nok af noget som helst, indtil han en dag får nok af sig selv. Flere billedbøger fulgte, og i 2017 debuterer han med sin første ungdomsroman Jeg hader, når nogen fløjter.

Jacob er ansat som lærer på Munkegårdsskolen i Gentofte og holder både oplæsninger, foredrag og skrivekurser for skoleklasser, biblioteker og litterært ligesindede overalt, hvor der er nogen, der gider at høre på ham. Han indlæser også lydbøger og holder meget af hindbærsnitter og sin mand, som han bor sammen med på Christianshavn.

Læs mere på www.jacobriewe.dk

Bøger i samme genre