Product image
Læseprøve

En rørende og relaterbar fortælling om at være transkønnet, og om venskab, kærlighed og tilgivelse.

Luca er flyttet fra Los Angeles til en lille by i Frankrig, hvor kulturen er mere gammeldags end i den amerikanske storby, Luca har været vant til. Heldigvis får hun hurtigt en god veninde - indtil de begge bliver lune på den samme dreng. Og på det allerværste tidspunkt opdager veninden Lucas store hemmelighed: Luca er født som dreng. Pludselig finder alle ud af det, og Lucas verden går under - eller gør den?

  • Antal sider76
  • Højde236 mm
  • Bredde168 mm
  • Dybde12 mm
  • Vægt362 g
  • FormatIndbundet
  • ForfatterJean-Loup Felicioli
  • ISBN9788702373172
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato26.10.2022
  • OversætterFrançois-Eric Grodin
  • GenreBørnebøger - 8-12 år
  • KontaktpersonKaren Strandbygaard
  • E-mailKST@gyldendal.dk
  • Telefon33753375 5692
  • PressefotosJean-Loup Felicioli

VEJL. PRIS

249,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Lektørudtalelse

"Rørende bog om at være anderledes og have svært ved at turde åbne sig. (...) Gennemillustreret med meget flotte helsides opslag, og den mest rørende del af historien bliver fortalt gennem billederne (...) En bog til alle, der nogensinde har følt sig ensomme, anderledes, og bange for at miste en ven."

Børn & Bøger

"Her er en særdeles aktuel og fin bog om den vanskelige krop, når man er pige i en drengekrop, men også en bog om det fine og varme venskabs værdi. De skønneste helsidestegninger gør det hele fuldkomment. For mellemtrinnet. Hermed anbefalet."

bogbotten.dk

"Jeg er Luca er en fremragende bog.(...) Jeg er Luca er en bog om kønsidentitet, og en rigtig god en af slagsen, men det er mindst lige så meget en rigtig god historie om venskab og om at skulle starte i en ny skole."

Forfatter

Jean-Loup Felicioli

Jean-Loup Felicioli er født i Albertville i 1960. Han har gennemført en kunstuddannelse ved kunstakademierne i forskellige byer (Annecy, Strasbourg, Perpignan og Valence). Siden 1987 har han været grafiker og tegnefilmsanimator for Folimage-studiet i Bourg-lès-Valence. Der møder han Alain Gagnol, som siden har været hans makker og skrevet manuskript til hans film og medinstrueret dem. Sammen har de blandt andre lavet L’Égoïste (Egoisten, 1996), en animeret kortfilm, der har vundet utallige priser), Les Tragédies minuscules (De bittesmå tragedier, 1998), en serie på ti tegnefilm, En kat i Paris (2010, animationsfilm nomineret til en César-pris og Oscar-nomineret i kategorien bedste animationsfilm), Fantomdrengen (2015, animationsfilm), Un plan d’enfer (En djævelsk plan, 2015, udvalgt til den 14. udgave af Grand Prix UniFrance for kortfilm i Cannes).

I 2018 udgav Jean-Loup Felicioli sit første album for børn, Et si c’était lui? (Hvad hvis det var ham), på forlaget Syros.