John Ames Boughton, Jack, er den fortabte søn af Gileads presbyterianske præst. Han er stukket af hjemmefra og lever som hjemløs i St. Louis. Her forelsker han sig voldsomt i den afro-amerikanske Della Miles, en generøs, uafhængig high school-lærer, der også er barn af en prædikant.
Jack og Dellas dybtfølte, plagede og uheldsvangre kærlighedshistorie i 1950’ernes segregerede St. Louis resonerer med alle paradokser i det amerikanske liv - dengang og nu. En fortælling om skyld, skam, kærlighed, forventninger, skuffelse og et møde i poesien.
Gilead-romanerne af den amerikanske forfatter Marilynne Robinson kredser om vores følelsers kraft og kompleksiteten i den amerikanske historie efter Borgerkrigen; de undersøger bl.a. hvordan Borgerkrigen stadig påvirker spørgsmålene om race og religion i det 20. og 21. århundredes USA.
Jack kan læses selvstændigt.
Denne bog er oversat af Juliane Wammen.
- Antal sider352
- Højde215 mm
- Bredde137 mm
- Dybde31 mm
- Vægt503 g
- FormatHæftet
- ISBN9788702309935
- Udgave1
- Udgivelsesdato13.08.2021
- OversætterJuliane Wammen
- GenreSkønlitteratur