Product image
Læseprøve
Lytteprøve

Isdragen er et frygtet væsen, og ingen har nogensinde kunnet tæmme den. Når den flyver over landet, efterlader den et frysende koldt og øde landskab. Men Adara er ikke bange. For Adara er et vinterbarn - født under den værste frost, nogen kan huske. Og det er, som om Isdragen altid har været i hendes liv - som et glimt i det fjerne, når hun legede i sneen, længe efter de andre var gået ind i varmen.

En dag slår grusomme drager fra Nord sig ned ved den fredfyldte gård, som er Adaras hjem. Og kun et vinterbarn og hendes isdrage vil kunne forhindre, at verden styrter sammen.

 

George R. R. Martin er forfatter til successerien GAME OF THRONES. I 1980 skrev han med ISDRAGEN en fantasyfortælling for børn. Den er nu blevet illustreret af den spanske tegner Luis Royo.

  • ForfatterGeorge R. R. Martin
  • ISBN9788702192841
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato23.09.2015
  • OversætterPoul Bratbjerg Hansen
  • OmslagsgrafikerLuis Royo

VEJL. PRIS

49,00 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

George R. R. Martin

George R. R. Martin, født 1948 i New Jersey, er amerikansk bestsellerforfatter. George R. R. Martin har skrevet fiction, fantasy og horror. Flere af hans bøger er filmatiserede. Desuden har George R. R. Martin arbejdet som redaktør og tv-serieforfatter. George R. R. Martin, som kaldes ”den amerikanske Tolkien”, er kendt for sine mørke og kyniske stil samt sine nuancerede karakterer, som ofte er ofte for tilfældighedernes spil.

Mest berømt er George R. R. Martin for fantasyserien GAME OF THRONES, som mildest talt har været en gigantsucces. Filmatiseringen af George R. R. Martins GAME OF THRONES er desuden en af vor tids suverænt mest populære tv-serier.