Forfatter og antropolog Ina Kjøgx Pedersen har været på feltarbejde i sin egen familie. Hendes ide var på nærmeste hold at følge sin mors demenssygdom; den sygdom, som er udråbt til at være en af vor tids største personlige og verdensøkonomiske katastrofer, som i ringe omfang lader sig behandle, og som i sundhedsvæsnet kun kan måles negativt: i form af rask tilbagegang. Men ville det også opleves sådan for hende i virkeligheden?
Ina Kjøgx Pedersen, født 1958, er journalist og antropolog og har i en årrække skrevet om folk og samfund i Weekendavisen. I 2010 udgav hun den kulturhistoriske bog Samles, skilles ad. I 2018 udkom Drengen, der blev væk - mor, mig og demensen.