Hvor sover dyrene?

Læseprøve
Lytteprøve

Maja elsker dyr, og hun synes faktisk det er lidt synd, at de skal sove rundt omkring i huler og på den bare jord. Ville alle dyrene ikke have det meget bedre, hvis de kunne ligge blødt og varmt? Som for eksempel i Majas seng? Far er ikke helt enig og prøver at forklare Maja, hvorfor det er bedst, at dyrene sover, hvor de gør, men Maja er ikke så let at overbevise …

Hvor sover dyrene? er bygget op omkring Majas undrende spørgsmål. Hvorfor må hunden Buster, ikke sove i hendes seng? Ligger heste og køer ned, når de sover? Kan fugle sove, mens de flyver, og fisk når de svømmer? Og er mennesker virkelig de eneste, der sover i senge?

Billedbogen er gennemillustreret af Birde Poulsen, som er kendt for sine altid nuttede og hjertevarme tegninger af dyr. Bogens sidste opslag er en  stor fold-ud panoramaillustration med alle dyr, der har været omtalt i bogen. Hvor sover dyrene? er således en slags faktabog light for de mindste.

  • Antal sider32
  • Højde255 mm
  • Bredde232 mm
  • Dybde8 mm
  • Vægt363 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702307139
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato22.01.2021
  • OmslagsgrafikerBirde Poulsen
  • GenreBørnebøger - 2-5 år

Køb eksempelvis bogen hos:

Det mener anmelderne

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Lise Bidstrup

Lise Bidstrup (f. 1976) Hver gang Lise får udgivet en bog, bliver hun lidt mere forfatter. Ikke fordi hun ikke var forfatter for 40 bøger siden, men fordi hun gennem hver eneste roman, bliver lidt bedre og meget mere erfaren. Lise skriver på nysgerrighed, så hvis hun en dag føler, at hun er ”færdiguddannet” som forfatter, så er hun vist generelt bare færdig. Noget af det vigtigste for Lise er variation. I teksten. I tykkelsen. I genren. I aldersgruppen. I dybden. I researchen. I geografien. I ordene. I dagene. Og forhåbentlig bliver Lise aldrig så voksen, at hun tager verden som en selvfølge. Der er så meget at være nysgerrig på: Lande. Trolde. Mennesker. Kulturer. Drager. Dovendyr. Vaner. Tendenser. Fobier. Samfund. Trætoppe. Og tvunget af sin helt igennem dårlige hukommelse kan Lise være nysgerrig på samme ting mere end én gang. Den røde tråd i Lise forfatterskab er hende selv, og som de fleste mennesker er hun en sammensat størrelse, der kan virke usammenhængende, men ikke er det, blot fordi hun kan konstatere, at hun faktisk kun er én person. Lise er en idé-ninja, der aldrig har lært ti-finger systemet. Lise ved, at hun ikke ved, og at verden er rund, men opfattes flad. Og dét er da pirrende for nysgerrigheden.

Lise Bidstrup har hos Høst & Søn udgivet bl.a. serien Magiens stjerne (2012-13) og ungdomsromanerne: Spillets by (2012), Prepper (2013), og Idolernes by (2014).

Bøger i samme genre