Hvad jeg ved om kvinder på heste
Hvad jeg ved om kvinder på heste er historien om pigen Pernille, der forlader de inderligt elskede og inderligt ligeglade heste og drager på erobringstogt i de voksnes verden de næste tre årtier. Men hun længes. Vejen tilbage til hestene bliver en vej væk fra alt det, der holder hende søvnløs om natten. En pause fra sorg, der kommer farende ud af det blå, og fra dramaer og tab, der vokser sig mere og mere virkelige og vidtrækkende.
Pernille Stensgaard fortæller en smuk, klog og bevægende historie om de første kvindelige ryttere, der turde sætte sig overskrævs, og hvordan de på forbløffende vis bemægtigede sig hesten på under hundrede år. Hestens kulturhistorie væves uløseligt sammen med Stensgaards egne erkendelser. Om hvem vi er, om dyr og os.
- Antal sider190
- Højde219 mm
- Bredde140 mm
- Dybde17 mm
- Vægt282 g
- FormatHæftet
- ForfatterPernille Stensgaard
- ISBN9788702395532
- Udgave1
- Udgivelsesdato17.03.2023
- GenreSkønlitteratur
- KontaktpersonHelle Skov Wacher
- E-mailhsw@gyldendal.dk
- Telefon3375 5773
- PressefotosPernille Stensgaard
Hør forfatteren fortælle om bogen
Berlingske
Man er i godt selskab med Stensgaard som hippologisk turguide. Gennem både sine egne oplevelser med heste og gennem beretningerne om de første kvindelige ryttere, der turde sætte sig overskrævs fremfor i damesaddel, fletter hun en fin fortælling sammen, så man både er underholdt og bliver oplyst. (...) Bedre erstatning for galop over stepperne må man lede længe efter.
Jyllands-Posten
En klog og overmåde sympatisk bog om, hvad hesten kan lære mennesket (...) Det afgørende er, at Steensgaard gør sin historie transparent. Det sker ved, at hun hæver blikket over det private og fortæller et stykke moderne dansk kulturhistorie.
Weekendavisen
Den dragende tekst trækker veksler på både autofiktionen, erindringsgenren og kulturhistorieskrivningen (…) Hvad jeg ved om kvinder på heste er en besættende bog, der lydefrit bevæger sig mellem skridt, trav og galop. Den springer, volterer og folder sig ud og aftvinger sin læser den dybeste beundring.