Hvad er porno? En tegneserie om sex og lyst

Porno påvirker os alle - uanset om vi ser det eller ej. Siden pornoen blev frigivet for over 50 år siden, er der sket meget. Både i forhold til hvordan porno ser ud, og i forhold til hvem/hvornår og hvordan, vi bruger det. I dag ser ni ud af ti 14-årige i Danmark porno, og den mest søgte hjemmeside i Danmark er Pornhub. Industrien har internationalt en årlig omsætning på lidt under budgettet på en dansk finanslov. Alligevel indgår porno sjældent i almindelige medieundersøgelser eller i undervisningssammenhænge.

De tre hovedpersoner Kvinden, Kussen og Eksperten er taget ind til byen for at undersøge pornoens hemmeligheder. Kusse inviterer til fest, Ekspert begraver sig i bøger og facts, og Kvinden forsøger at bindede trådene sammen.

Hvad er porno? er en tegneserie om køn, kultur og seksualitet. Hvem ser porno, hvad ser folk, hvornår og hvorfor? Gennem fakta, fiktion og humor gør bogen os klogere på emnet. Bogen henvender sig til alle. Både dem, der ser porno - og dem, der ikke gør.

  • Antal sider232
  • Højde236 mm
  • Bredde168 mm
  • Dybde21 mm
  • Vægt593 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702349078
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato14.09.2023
  • GenreBørnebøger - Ungdomsbøger

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Kristine Tiedt

Kristine Tiedt er tegneserietegner og kunstner. Orgasmebogen er hendes debut, men hun har tidligere lavet en række mindre selvudgivelser (Zines). I 2023 udkommer Kristine med bogen Hvad er porno? En tegneserie om sex og lyst, der er en selvstændig opfølgning til Orgasmebogen. Kristine har gået på Serieskolan i Malmø og været med til at starte et feministisk netværk for tegneserietegnere i Danmark og Sverige. Kristine holder foredrag om seksualitet & køn, og laver workshops, samt oplæsninger for unge og voksne om emnet. Hun er blandt andet tilknyttet Krogerup Højskole, hvor hun underviser i at lave tegneserier.

Tidligere har hun blandt andet arbejdet i spilbranchen og på IT-Universitetet i København, hvorfra hun også har en kandidatgrad i Digital Design og Kommunikation.

Fotograf: Lilia Zarzetsky, 2020

Bøger i samme genre