Amalie Skram (1846-1905), f. Alver, i Bergen. I 1884, ved indgåelsen af sit andet ægteskab, med forfatteren Erik Skram, flyttede hun til Danmark og fik dansk statsborgerskab. Året efter debuterede hun som romanforfatter med Constance Ring. Forinden havde hun i fjorten år været gift med den norske skibsfører Bernt Müller og sammen med ham og deres to drenge sejlet på verdenshavene. Fra da af levede hun som forfatter og udgav bl.a. Lucie (1888). Forrådt (1892), Professor Hieronimus og På St. Jørgen (1895). I hele den periode arbejdede hun på sit største værk, romanserien Hellemyrsfolket, et hovedværk i nordisk naturalisme, der udkom i fire bind (1887-98).
