PH - en biografi

Læseprøve

PH - en biografi præsenterer en PH uden sminke, langt mere sammensat end sit image. PH som multikunstner, rigsvækker og offentlig figur fra Kritisk Revy’s muntre oprør, over 30’ernes revyer og kulturkamp mod nazismen frem til koldkrigsårenes debatter om demokrati, skole, seksualitet, pop og industridiktatur.

Hans Hertel fortæller i bogen om 30’ernes hetz mod PH og hans Danmarksfilm, hans flugt til Sverige 1943-45, hans efterkrigsopgør med udrensningen, flygtningepolitikken og kommunismen, hans samarbejde med arbejder- og forbrugerbevægelse, hans sidste års overraskende sortsyn – og arven fra ham, efter små 100 års polemik og dæmonisering.

Rigt illustreret med fotos, karikaturer og presseklip giver bogen et nyt billede af PH i helfigur – på godt og ondt. Modsigeren, der tit modsagde sig selv og endte i ekstreme positioner. Den sprælske provokatør, hvis frisind modstandere siden har både forbandet og taget til indtægt.

  • Antal sider568
  • Højde238 mm
  • Bredde224 mm
  • Dybde44 mm
  • Vægt1623 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702194258
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato01.03.2017

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Hans Hertel

Hans Hertel (1939-2023), mag.art. i alm. og sammenlign. litteraturhistorie Københavns Universitet 1966, professor i nordisk litteratur samme sted 1980-2009.

Redaktør af Gyldendals Verdens litteraturhistorie bd. 1-7, danske, norske og svenske udgaver 1985-93. 2. udg. 1994-95. Var forfatter til en lang række bøger om litteratur- og kulturhistorie, litteratursociologi og kulturpolitik, bl.a.:

Tilbageblik på 30’erne. Litteratur, teater, kulturdebat 1930-39 1-2, 1967, 3. udg. 1997
Omkring Phantasterne. 1969
Det litterære system i Danmark. 1972
Den politiske Georg Brandes (sm. m. Sven Møller Kristensen). 1973
Kønsroller i litteraturen. 1975
Romanteori og romananalyse (sm. m. Merete Gerlach-Nielsen og Morten Nøjgaard). 1977
Se på litteraturen! En billedbog om det litterære liv fra Homer til Sartre. 1982
Den daglige bog. Bøger, formidlere og læsere i Danmark gennem 500 år. 1983
Bogens fremtid er ikke hvad den har været (sm. m. Kurt Fromberg). 1988
Bo Bojesens Danmarkshistorie 1943-94. 1994
Bogen i mediesymbiosens tid. 1996
Karen Blixen Superstar. Glimt af det litterære liv i mediealderen. 1996
Bo Bojesen og den store verden 1945-96. 1996
Litteraturens vaneforbrydere. Kritikere, forlæggere og lystlæsere – det litterære liv i Danmark gennem 200 år. 1999
Vor tids Reitzel. En pionerforlægger og hans samtid 1949-99. 1999
Verden ifølge Bo Bojesen 1943-99. 1999
Den kulturradikale udfordring (medforf.). 2002
Det stadig moderne gennembrud. Georg Brandes og hans tid set fra det 21. århundrede. 2004

Udgav desuden antologier af ny dansk litteratur, oversættelser af bl.a. F. Scott Fitzgerald, Nathanael West og Mary McCarthy samt kritiske og kommenterede tekstudgaver af bl.a. Elsa Gress, F.J. Billeskov Jansen, Mogens Knudsen, Sven Møller Kristensen, Tage Skou-Hansen, Henrik Stangerup og Erik Aalbæk Jensen.

Redaktør af bogserierne Værkserien (1969-77, Moderne Verdenslitteratur (1970-73), Litteratur og samfund (1972-79) og Kaptajn Nemos Bibliotek (1999-2001).

Tildelt Forening for Forlagsfolks pris 1973, Georg Brandes-prisen 1985, Forening for Boghåndværks ærespris 1993, Dansk Forfatterforenings faglitterære pris 1995, Søren Gyldendal-prisen 1996, Det danske Akademis Hvass-pris 1999, Publicistprisen 2005.

Hans Hertel døde 26. februar 2023 i en alder af 84 år.

Fotograf: Morten Holtum, 2012

Bøger i samme genre