Gud taler ud

Lytteprøve

”Gud” kalder familien deres mandlige overhoved, og på mange måder opfører han sig også som en sådan. Overdådigt nådigt og overdådigt grumt.

Gud bor i parcelhus i Risskov med sin kone, den svenskfødte Gerd Lillian, og deres fire sønner. Den yngste af dem, som i enkelte scener navngives Jens, har nu skrevet denne roman om sin far. Og det er, som han selv udtrykker det, blevet en bog, hvor Gud går igen på det groveste - og tysteste. Det er en bog uden regnskaber, der skal gøres op. En forunderlig uforbeholden fremlæggelse, hvor der alligevel tales helt lige ud af posen. Det er også et stykke ømt og grumt parcelhusdanmarkshistorie, hvor man drømmer om egen jord under egne negle og et familieliv der bare kører.

GUD TALER UD blev modtaget med strålende anmeldelser ved udgivelsen i 2004:
"Man kunne citere længe og langt fra dette genistykke af en bog."
– Erik Skyum-Nielsen, Information

"En søn har leveret et portræt af sin far, der vil noget og kan noget. Resultatet kalder på absolut og entydig respekt."
– Leonora Christina Skov, Politiken
 

  • Antal sider152
  • Højde207 mm
  • Bredde132 mm
  • Dybde16 mm
  • Vægt274 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788763847391
  • Udgave5
  • Udgivelsesdato02.06.2016

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Jens Blendstrup

Jens Blendstrup, f. 1968, er dramatiker, performer/sanger og forfatter. Han debuterede i 1994 med novellesamlingen Mennesker i en mistbænk, men han mener selv, at hans egentlige forfatterskab først begyndte fem år senere med romanen Dame til fornuftige priser. Det var her, han for alvor begyndte at anvende humor.

Bogen om hans far, Gud taler ud (2004), er en central bog i forfatterskabet. Siden den har Jens Blendstrup kunnet skrive tættere på kernen, som han siger. Bestselleren Gud taler ud blev filmatisereret og havde biografpremiere i 2017.

Senest er Jens Blendstrup udkommet med novellesamlingen Sorgens balalajka (2021).

I marts 2025 følger en ny roman om Jens Blenstrups far, Gud bliver til. Det er forhistorien til Gud taler ud og fortællingen om, hvordan en fantasifuld dreng ved navn Uffe Blendstrup i løbet af sine ti år på kostskolen Herlufsholm langsomt kommer til den erkendelse, at han simpelthen er selveste Gud.

Foto: Sara Galbiati, 2024

Bøger i samme genre