Grundtvig er død

Læseprøve
Lytteprøve

I foråret 2019 vender Petra tilbage som lærer på Nyord Højskole, ti år efter hun selv var elev på skolens skrivelinje. Da Petra var elev, blev hun undervist af Frank Storm Kristensen, en anerkendt forfatter, der opfordrede eleverne  til at være vilde og modige, når de skrev, røg pibe i timerne og var virkelig dårlig til at bruge kopimaskinen. Dengang syntes Petra, han var en hård underviser, der stillede irriterende spørgsmål. Men ret fuckable. Da hun vender tilbage som skrivelærer, er Frank blevet forstander. Han har afskaffet højskolesang på Nyord og erklæret Grundtvig død. Men det er han ikke blevet mindre fuckable af.

Petra vil egentlig helst være forfatter, men efter hendes første bog udkom, har hun mistet skrivegejsten. Det er noget rod. Det er også noget rod, at den nye, store digterstjerne Frej Thorvaldsen er blevet ansat på højskolen, for han kan sagtens skrive – og vinde priser.

Romanen Grundtvig er død af forfatteren Laura Ringo er en sort komedie om magt, begær og uindfriede ambitioner i en højskoleboble langt fra virkeligheden.

  • Antal sider268
  • Højde221 mm
  • Bredde143 mm
  • Dybde22 mm
  • Vægt449 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702315622
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato02.09.2021

Køb eksempelvis bogen hos:

Det mener anmelderne

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Laura Ringo

Laura Ringo, f.1990 på Falster. Debuterede som forfatter med young adult-romanen Crememasterrefleksen i 2017. I 2019 fulgte ungdomsromanen Papirbryllup. For den modtog hun Blixenprisen 2019 i kategorien 'Årets young adult-udgivelse'. Papirbryllup blev også nomineret til Politikens Litteraturpris 2019.

I 2020 var Laura Ringo klar med sin første roman til voksne, Fødedygtig. I september 2021 fulgte den næste, Grundtvig er død. Hun er forfatter til Salsa-bøgerne, der er baseret på den kendte DR-serie om pigerne Uma, Kaya, Vic og Vigga. De første to udkom i 2023. Desuden har Laura Ringo skrevet bogen Vægten af et hjerte (2023), der som en del af Gyldendals Shakespeare genfortalt-serie er en genfortælling af Købmanden i Venedig.

Fotograf: Sara Galbiati, Gyldendal Medie, 2023

Bøger i samme genre