Frihed, lighed og privat velfærd

  • Jon Kvist
  • Jesper Brask Fischer
Læseprøve
Lytteprøve

Antallet af private velfærdsløsninger vokser. De seneste 20 år har markant flere danskere valgt privat lønsikring, privatskole til børnene eller en privat sundhedsforsikring til hele familien.

Frihed, lighed og privat velfærd stiller skarpt på den private velfærd: Hvor hurtigt vokser de private løsninger? Hvor og hvordan møder danskerne dem i hverdagen, og hvor meget fylder de faktisk? Kommer de rige og raske til at køre på første klasse, mens de fattige og svage efterlades på perronen? Eller kan de nye private tilbud sikre, at flere får bedre og mere velfærd?

Bogen fortæller den samlede historie om privat velfærd. Med udgangspunkt i helt nye tal, konkrete eksempler og brugbare modeller diskuterer forfatterne drivkræfterne for privat velfærd på de områder, som står højest på danskernes velfærdsdagsorden: sundhed, arbejdsmarked, pensionistliv og uddannelsesområdet. Dermed er bogen et væsentligt bidrag til debatten om fremtidens velfærd.

  • Antal sider264
  • Højde220 mm
  • Bredde145 mm
  • Dybde22 mm
  • Vægt430 g
  • FormatHæftet
  • ForfatterJon KvistJesper Brask Fischer
  • ISBN9788702380934
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato06.06.2023
  • GenreFaglitteratur

Køb eksempelvis bogen hos:

Det mener anmelderne

Weekendavisen

Skal man rose bogen for én ting, er det denne grundige kortlægning af private og halvprivate tilbud inden for uddannelse, pension, arbejdsmarked, sundhed og ældrepleje (…) Analysen er dog klar, men ikke så overraskende: Velfærdsstaten er under pres. Vores forventninger vokser, alt bliver dyrere, de ældre bliver flere, og vi får hele tiden adgang til ny medicin og ny behandling, som ikke er billig (…) Her har især Lars Løkke Rasmussen forsøgt at åbne nogle større diskussioner om fremtidens velfærd. Med den nye bog har vi alle et bedre grundlag for at deltage i den debat.