Product image

Frida og Fætter 2 - Scooter, splatbanan og solbriller

Læseprøve
Lytteprøve

Frida har et problem. Ikke bare har hun en smaskende Fætter med hullede strømper boende på sit værelse hele sommeren. Hun har også en far, der har glemt, at han har bryllupsdag, og nu vil mor tage sit gode tøj og gå sin vej. Derfor må Frida og Fætter finde på noget i en fart. Deres plan kræver blandt andet en magisk kiste og en dame ved navn Ruth med læderjakke og trehjulet scooter.

Frida og Fætter – scooter, splatbanan og solbriller er anden historie om Frida og Fætter. En vild fortælling om gratis balloner, langfingrede tryllekunstnere og pølsehorn.

  • Antal sider128
  • Højde248 mm
  • Bredde171 mm
  • Dybde18 mm
  • Vægt467 g
  • FormatIndbundet
  • ForfatterLars Daneskov
  • ISBN9788702345803
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato09.03.2023
  • OmslagsgrafikerKim Dalsgaard
  • GenreBørnebøger - 5-9 år
  • KontaktpersonKaren Strandbygaard
  • E-mailKST@gyldendal.dk
  • Telefon33753375 5692
  • PressefotosLars Daneskov

VEJL. PRIS

199,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Lars Daneskov

Lars Daneskov (f. 1963) er uddannet journalist og har siden 1993 skrevet en lang række bøger for både voksne og børn, blandt andet Mor har en baby inde i maven, der også er udgivet i Tyskland, Rusland og Kina, og den prisvindende serie om Anton og hans mor hjemme i Ostehuset. Første bog i den serie, Tro, håb og gorgonzola, modtog i 2013 BMF-prisen som årets børnebog. Han har også skrevet tre bøger i serien om Stenfjæs (2018 - 2019) og bidrog til novelleantologien ”Skam” (2017). Senest har han skrevet godnathistorierne Godnat og sjov godt (2019) og Ottos ikke-noget historier (2020) om den nysgerrige og elskelige Otto.

Lars Daneskov er forelsket i ord. Vinkeflæsk. Pilkemad. Mundkloak. Børnebøger skal smage godt. Humoren skal kilde øjnene, og sætninger ligge som bolsjer i munden. Derfor er hans bøger en hyldest til fantasien og det rene børneliv, hvor alt er muligt, og der ikke er noget ”fordi”, men kun et ”tænk nu hvis”. Man bliver nemlig aldrig for stor til at være lille.

Til gengæld bliver børnene i Lars Daneskovs historier ofte nødt til at være de voksne, fordi deres voksne ikke selv kan finde ud af at være det. Den alvor ligger også i bøgerne. Grinet og det rablende balancerer altid på en bund af melankoli, sødme og vemod. Der er ensomheden og venskaberne. Der er de sære voksne med alle deres ord og tavshed. Alt sammen oplevet med barnets blik og humoristisk fortalt for børn og andre, der kan huske, de har været det.