Product image
Læseprøve
Lytteprøve


Abner Marsh, den uheldige ejer af et næsten-krakket hjuldamperselskab, bliver kontaktet af den mystiske Joshua York, der vil indgå kompagniskab med ham og bygge den største, smukkeste og ikke mindst hurtigste hjuldamper på Mississippi. Sammen skaber de den fantastiske Fevre Dream. Men Joshua York er en mærkelig herre, der kun er oppe om natten. Og så går han og drikker af en ulækker likør, mørkerød og besk.
Joshua York er vampyr, og han er på en mission: Han vil finde og ”frelse” sine medvampyrer, der lever rundt omkring i Sydstaterne, og bringe dem med sig til den sagnomspundne Dark City – et fristed for arten. York har nemlig moralske kvababbelser over artens morderiske livsform. Især er han ude efter en ubehagelig fætter ved navn Damon Julian, der lever et usædvanlig blodigt liv på en run-down plantage nede ved New Orleans. Sin egen natur tøjler han ved at indtage den likør, som han efter mange års eksperimenter har skabt til at undertrykke den ”røde tørst”.
Men Damon Julian er en ”blodmester”, og han lader sig ikke sådan kue. Efter den uundgåelige konfrontation på Fevre Dream smider Julian både Marsh og York over bord og overtager damperen. Han indretter den nu til et flydende slagtehus – det går naturligvis først og fremmest ud over de allestedsnærværende sorte slaver. Damperen forsvinder – og Abner Marsh tilbringer de næste tretten år med at søge desperat efter den, indtil han opgiver og trækker sig tilbage. Men så får han et brev fra Joshua York, og sammen begiver de sig mod New Orleans til den sidste konfrontation med Julian.

 

  • Antal sider344
  • Højde238 mm
  • Bredde164 mm
  • Dybde28 mm
  • Vægt627 g
  • FormatIndbundet
  • ForfatterGeorge R. R. Martin
  • ISBN9788702170689
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato08.10.2015
  • OversætterPoul Bratbjerg Hansen

VEJL. PRIS

299,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

George R. R. Martin

George R. R. Martin, født 1948 i New Jersey, er amerikansk bestsellerforfatter. George R. R. Martin har skrevet fiction, fantasy og horror. Flere af hans bøger er filmatiserede. Desuden har George R. R. Martin arbejdet som redaktør og tv-serieforfatter. George R. R. Martin, som kaldes ”den amerikanske Tolkien”, er kendt for sine mørke og kyniske stil samt sine nuancerede karakterer, som ofte er ofte for tilfældighedernes spil.

Mest berømt er George R. R. Martin for fantasyserien GAME OF THRONES, som mildest talt har været en gigantsucces. Filmatiseringen af George R. R. Martins GAME OF THRONES er desuden en af vor tids suverænt mest populære tv-serier.