Product image

Endnu en dag i Guds skaberværk

Læseprøve
Lytteprøve

DET ER IKKE LIGE LOTTE SÅDAN AT LADE FOLK SLIPPE

Lotte er socialrådgiver og bor alene i en stuelejlighed på Nørrebro. Hun troede engang, at hun kunne redde verden. Hun troede også, at hendes ensomhed en dag ville fortage sig. Nu er hun blevet 1) klogere 2) forladt af sin kæreste og 3) fyret. Da ekskæresten bliver fundet død efter en druktur, og der er tegn på vold, står Lotte tilbage med hans halvvoksne søn og en masse ubesvarede spørgsmål. Politiet mener de ikke, at de kan bruge til noget, så svarene må de selv finde.

ENDNU EN DAG I GUDS SKABERVÆRK er en fortælling om en kvinde, som er træt af at leve i udkanten af andre menneskers fællesskaber. En roman om ensomhed, solidaritet og retfærdighed og om – måske! – at få øjnene op for den kærlighed, der hele tiden har været der.

  • Antal sider186
  • Højde202 mm
  • Bredde132 mm
  • Dybde18 mm
  • Vægt251 g
  • FormatHæftet
  • ForfatterKatrine Marie Guldager
  • ISBN9788702391480
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato15.08.2023
  • GenreSkønlitteratur

VEJL. PRIS

199,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Nyhed

Læs sammen med andre

Start den gode samtale med andre læseheste om Katrine Marie Guldagers romaner Birgithe med TH og Endnu en dag i Guds skaberværk med Gyldendals læsekredsmateriale. Få eksklusive spørgsmål fra forfatteren og meget mere bonusinfo om bogen.

Ny podcast

Katrine Marie Guldager temperaturen på velfærdssamfundet
Video thumbnail
23:33

Har vi ødelagt folkeskolen?

Video thumbnail
24:56

Hvor blev velfærdsstaten af?

Video thumbnail
22:45

Har vi et ordentligt socialt sikkerhedsnet?

Video thumbnail
21:02

Hvorfor er vi ensomme?

Berlingske 

5 ud af 6

Guldagers lille roman føles som et kæmpe mesterværk (…) Forfatteren Katrine Marie Guldager er aktuel med en miniroman, der trods sine blot 184 sider, som er alt andet end tætskrevne, føles som et kæmpe mesterværk. Intet mindre. Basta bum. (…)

Bogen er et sublimt og socialrealistisk studie i og af et menneske, der er ved at gå i stykker. Af sorg, af kronisk mindreværd, af selvskade, af en livstræt og livslang følelse af altid at leve i udkanten af andre menneskers fællesskaber. Og ja, et studie i og af et menneske, der er ramt af ensomhed. (…)

Guldagers sprog folder selvfølgelig hele den medrivende moletjavs ud på fornem vis. Det er jo Guldager, vi taler om.  (…) Guldager  har fortjent at blive hyldet.

Information

Man ryger gennem denne roman, som man cykler ad Nørrebrogade i København, underholdt og vindblæst i selskab med en kvinde, der tillader sig selv at blive klogere på tilværelsen (...) Lotte er simpelt hen godt selskab. 

Kristeligt Dagblad

4 ud af 6

Måske har Katrine Marie Guldager med sin seneste roman fuldført rækken af ituslåede, ramsaltede og harske kvindetyper. Nu er vi nået til afdelingen for hjerte og smerte. Og man smiler, mens det svier (...) Det fine ved Guldagers portræt er, at vores jeg-fortæller både tør kæmpe og krakelere. Vi mangler vovemod og politisk engagement, knurrer hun, og er selv en støvsuger, der skal ud i alle kroge og rydde op. Også hos naboens utro mand.

Forfatter

Katrine Marie Guldager

Katrine Marie Guldager, f. 1966, debuterede med digtsamlingen Dagene skifter hænder i 1994. Siden har hun udgivet en lang række romaner, novellesamlinger, digtsamlinger og børnebøger. Hun er bl.a. kendt for Køge-krøniken, der skriver et kapitel til den moderne danmarkshistorie ved at følge en familie fra Køge fra Anden Verdenskrig og frem til 1980'erne. Og den anmelderroste bestseller En uskyldig familie (2017) om finansmanden Frederik, der søger lykken i udlandet efter en opvækst i en venstreorienteret sydfynsk hippiefamilie med stærke kvinder og svage mænd. I 2018 udkom Bjørnen (2018) om den vrede Vibse, og derefter fulgte den autobiografiske roman Det samme og noget helt andet.

I januar 2023 udkom romanen Birgithe med th, om en kvinde fanget i centrum af en dybt kompliceret og helt almindelig familie. Samme år i august blev Endnu en dag i Guds skaberværk udgivet - om en kvinde, som er træt af at leve i udkanten af andre menneskers fællesskaber. Og i januar 2024 afsluttede Katrine Marie Guldager så trilogien med de vrede kvinder med Jeg hører, hvad du siger, en fortælling om en kvinde, som kæmper for sin søns liv. I efteråret 2024 udkom de tre bøger samlet under titlen Vrede kvinder.

I maj 2025 er Katrine Marie Guldager aktuel med digtsamlingen Hvis vi havde tvunget dig til at være social - om forældre og børn, om at slå rødder, blive rykket op med rode og forsøge at slå nye rødder – og om altid at stå lidt uden for det sociale.

Katrine Marie Guldagers bøger er oversat til flere sprog, og hun har modtaget en lang række legater og priser, bl.a. Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse, Kritikerprisen, Beatriceprisen og Søren Gyldendal Prisen 2024 for sit forfatterskab.

Foto: Sara Galbiati, Gyldendal Medie, 2023