Diktatoren i Damaskus
Krigen i Syrien og den generelle ustabilitet i den region i verden holder ikke op lige med det første. Og upåagtet at den brede befolkning givetvis er mere optaget af hverdagen, har konflikterne i den region direkte indflydelse på livet som det leves, også på vores breddegrader. I Diktatoren i Damaskus tager journalist og forfatter Adam Holm et andet greb på fortællingen om Syrien. Han tager udgangspunkt i den siddende diktator, Bashar al-Assad, og dennes vej til magten. Det er en dramatisk og besynderlig historie om en magtfuld familie, om etniske og religiøse konflikter, om kærlighed og flugt, om fædre og sønner og brødre. Og om at ende med at stå i centrum af en af de mest grusomme, voldsomme og ødelæggende krige i nyere tid.
- Antal sider256
- Højde212 mm
- Bredde144 mm
- Dybde24 mm
- Vægt330 g
- FormatHæftet
- ForfatterAdam Holm
- ISBN9788702280326
- Udgave1
- Udgivelsesdato30.04.2020
- GenreFaglitteratur
- KontaktpersonVivi Vestergaard
- E-mailVV@gyldendal.dk
- Telefon3375 5612
- PressefotosAdam Holm
Information
Historiker og tidligere Deadline-vært Adam Holm har skrevet en oplysende og nuanceret bog om Syriens diktator, Bashar al-Assad (…) Adam Holm har skrevet en god og forstandig bog, der for den, der på forhånd har opgivet at gennemskue det syriske morads, alligevel er værd at sætte øjnene i. Dertil kommer, at Holm skriver godt, klart og mundret. Samt uden det koketteri, der nu og da frister ham i radioen som mundtlig formidler.
Berlingske
Adam Holm har skrevet et portræt af Syriens præsident, Bashar al-Assad. Det er der kommet en rigtig god bog ud af (…) En uomgængelig bog for alle, som er interesseret i Mellemøsten
Weekendavisen
Læserne bliver guidet gennem diktaturets tankesæt og anatomi i selskab med Adam Holms veloplagte talegaver, som gennemsyrer teksten (…) Det er Adam Holms fortjeneste, at danske læsere nu har et tilgængeligt og kompetent portræt af øjenlægen, der blev krigsforbryder og diktator.