Product image

Det store containerkup

Læseprøve
Lytteprøve

Flere tusind danskere blev snydt, da de med løfte om en enorm fortjeneste og en stor skattefordel tilsammen købte fiktive containere for næsten 500 millioner kroner. Langt hovedparten af containerne eksisterede ikke. De var blot numre på papir.

Læs om, hvordan så stort et bedrageri, der involverer prominente erhvervsfolk og store virksomheder, kan finde sted uden synderlige konsekvenser.

Det er beretninger om bestilte rockeroverfald og mafiametoder, om store virksomheders chikane af konkursramte borgere med tilhørende advokatregninger, om bevismateriale, der både ændres og forsøges skjult, om belastende oplysninger, der stemples fortroligt af skattemyndighederne, om løgn over for Folketinget og ikke mindst om en mand, den konkursramte investor Peder Smidt, som aldrig har opgivet kampen for at få sandheden frem.

Indlæst af Thomas Qvortrup i 2014.

 

  • ForfatterLars Abild
  • ISBN9788702169928
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato04.11.2014

VEJL. PRIS

85,00 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Lars Abild

Lars Abild er freelancejournalist, har tidligere arbejdet på erhvervsredaktioner på Børsen, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende og skrevet til såvel Information som Økonomisk Ugebrev. Han har lavet oplæg og research til dokumentarudsendelser til Danmarks Radio, blandt andet om Roskilde Bank. Abild behandler typisk længere sagsforløb, for eksempel DSB's forsøg på at skjule en vaklende økonomi, hvilket har ført til flere advokatundersøgelser, beretninger fra Rigsrevisionen og en omfattende økonomisk oprydning. Det er også DSB-sagen, hvor et presset DSB under hånden betalte PR-firmaet Waterfront penge for at holde Abild beskæftiget, så han skrev færrest mulige kritiske artikler om DSB, som gjorde Abild kendt for sin rolle i DSB-Waterfront-skandalen.