Det danske vejr

Det danske vejr udkom første gang i 2006 og har siden da været standardværket om vejret i Danmark. Bogen genudgives nu i en gennemrevideret 3. udgave med opdaterede vejrdata, -middeltal og -rekorder frem til og med udgangen af 2021.

Hvad består vejret af? Hvordan dannes det vejr, vi ser? Hvordan forudsiger man vejret? Bogen beskriver vejrets kulturhistorie fra middelalderen til i dag og fortæller om vejret i de forskellige dele af landet – forår, sommer, efterår og vinter.

Desuden beskrives vejrekstremer som orkaner og skypumper samt de store ændringer, vi kan forvente i fremtiden. I det detaljerede kapitel om det regionale vejr beskrives med de nye data, hvor store forandringer vejret har gennemgået siden 1. udgaven.

Bogens mange smukke fotos af Janne Klerk viser den store variation i det danske vejr i hele farveskalaen.

  • Antal sider448
  • Højde283 mm
  • Bredde257 mm
  • Dybde40 mm
  • Vægt2285 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702382846
  • Udgave3
  • Udgivelsesdato20.09.2022
  • GenreFaglitteratur

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Jesper Theilgaard

JESPER THEILGAARD (f. 1955) er uddannet flyvemeteorolog i 1978. I 1990 kom han til DMI og begyndte samtidig som tv-meteorolog på Danmarks Radio. Forlod DR i 2018 og er nu fuldtidsbeskæftiget med formidling inden for klimaområdet. Har udgivet en række bestsellerbøger om klima og vejrfænomener og modtog i 2007 Gyldendals Faglitterære Pris for bogen Det danske vejr.

https://klimaformidling.dk

Foto: Ulla Voigt, 2007

Bøger i samme genre