Product image

Derfor Shakespeare

Læseprøve
Lytteprøve

I 2023 er det 400 år siden, at First Folio – den første og dermed ældste samling af Shakespeares skuespil – udkom. I den anledning har Shakespeare-eksperten over alle, Niels Brunse, skrevet en introduktion til William Shakespeares liv og værk. Ud over en biografisk præsentation og beskrivelse af Shakespeares tid og omgivende samfund dykker Brunse ned i hans forfatterskab og beskriver, analyserer og fortolker nogle af de væsentligste skuespil og ikke mindst fremhæver og argumenterer for hans betydning. Hvori ligger hans geni? Hvad gør ham evigt aktuel? Hvem har han haft indflydelse på? Hvorfor kan han stadig opføres på alverdens teaterscener?

Bogen er en alment tilgængelig introduktion til den interesserede og nysgerrige læser og teatergænger.

  • Antal sider212
  • Højde220 mm
  • Bredde145 mm
  • Dybde18 mm
  • Vægt359 g
  • FormatHæftet
  • ForfatterNiels Brunse
  • ISBN9788702365917
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato23.03.2023
  • GenreFaglitteratur
  • KontaktpersonVivi Vestergaard
  • E-mailVV@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5612
  • PressefotosNiels Brunse

VEJL. PRIS

249,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Politiken

4 ud af 6

Med sine oversættelser har Niels Brunse formidlet Shakespeare på ypperste vis. Nu giver han os også en velskrevet, pædagogisk og aktualiserende introduktion til dramaerne. (…) pædagogiske referater og menneskekloge personkarakteristikker, alt sammen velskrevet og aktualiserende.

Kristeligt Dagblad

4 ud af 6

400-års jubilæet for Den første folio har fristet den uovertrufne Shakespeare-oversætter Niels Brunse til at præsentere manden og værket på ny. (…) I sin gennemgang af stykkerne forener Brunse suveræn indsigt i detaljen og stor sans for helheden. 

Berlingske 

5 ud af 6

Niels Brunse leverer en ligefrem, medrivende og indsigtsfuld indføring i William Shakespeares gådefulde verden - oplagt til alle, der vil gøre deres liv lidt rigere. (…) Brunse både forklarer og forsvarer bardens værk, så det er en fryd. (…) Med smittende begejstring, omfattende viden og et ukrukket, klart og ligefremt dansk får Brunse opfyldt sin mission.  (…) Forbilledligt refererer han stykkernes handlinger - alene den øvelse kan være svær nok i sig selv - og citerer naturligvis fra sin egen saftige oversættelse undervejs. (…)   Derfor Shakespeare fungerer som et fremragende sæt nøgler til et af verdens rigeste forfatterskaber, som man passende kan gå ombord i med Brunse som begavet heppekor. Den kan bruges af mange: Læseren, der i forvejen elsker værket: Brush up your Shakespeare! Teatermennesker, der skal bruge Shakespeare professionelt. Konfirmanden, der endnu har en fager, ny verden til gode.

Forfatter

Niels Brunse

Niels Brunse (f. 1949), forfatter, oversætter og Shakespeare-ekspert. Har oversat omkring 250 værker fra engelsk, tysk, svensk, norsk og russisk, heriblandt klassikere af William Shakespeare, Thomas Mann og Anton Tjekhov.

I oktober 2021 udkom Niels Brunse med romanen Horatius - en dramatisk historie om venskab og magt, kærlighed og begær, hemmeligheder og blodig hævn – fortalt af den eneste overlevende fra en af Shakespeares mest berømte tragedier, Hamlet.

I marts 2023 var Niels Brunse aktuel med Derfor Shakespeare - En introduktion.

Fotograf: Martin Hansen, 2021