Der kommer altid en sporvogn
Sporvognene stod for hovedparten af den offentlige trafik i København mellem 1863-1972 og var indbegrebet af den særlige københavner-stemning med jovialitet, nærgåenhed og friske bemærkninger. Det var et pålideligt, stabilt og velfungerende transportsystem, som desværre blev nedlagt af kortsynede politikere i løbet af 1960’erne.
Bogen tager os med på en nostalgisk rejse til dengang, hvor ’Den skeløjede’, ’Dukke-Lise’, ’Svenskeren’, ’Slyngelvognen’ og ’Altankassen’ kørte rundt i byens gader med københavnerne. Sporvognene var med deres kulørte linieskilte og lanterner synlige på lang afstand, og da sporvognene beholdt deres rute gennem 50-60 år, udviklede der sig nære bånd mellem befolkningen og ’den lokale linie’. Også i Århus og Odense var der sporveje, og også her levede og åndede man med sporvognene – om end i mindre målestok.
Flemming Søeborg (født 1954) er livslang tog- og sporvognsentusiast og udgiver bladet Spor og baner om modeljernbaner. Han er desuden forfatter til en række historiske bøger, bl.a. om Besættelsen. Samt ikke mindst succesbogen 'Der kommer tog' fra 2014.
- Antal sider312
- Højde284 mm
- Bredde255 mm
- Dybde30 mm
- Vægt1667 g
- FormatIndbundet
- ISBN9788702180206
- Udgave1
- Udgivelsesdato15.09.2015