Den evige prinsesse

Læseprøve
Lytteprøve
Det vrimler med tragiske skæbner i fortiden, men historien om Katarina af Aragonien er en af de mest tragiske. Som datter af Ferdinand 2. og Isabella, med tilnavnet De Katolske Monarker, voksede hun op i et ikke blot stærkt katolsk rige, men også i et af de altdominerende dynastier i Europa på den tid. At vælge sin egen ægtemand var naturligvis udelukket, en ´Infanta´ var et aktiv, der skulle bruges til at binde lande sammen med, og en brik i kampen om overherredømme. England var en attraktiv forbundsfælle mod de forhadte franskmænd, og Katarina blev som spæd forlovet med Arthur, søn af Henrik 7. I hele sin opvækst blev hun således indprentet, at hun var udset til at være dronning over et imperium, og da hun som 16-årig sejlede til England, var det en stolt, uhyre veluddannet, forfinet og stærkt troende pige, der rejste til sit bryllup. Philippa Gregory fortæller endnu en gang ´historien bag historien´ om livet ved Tudorhoffet, og Katarinas rolle i dynastispillet er en af de allermest interessante. Indirekte var hun skyld i, at Henrik 8. brød med Den Katolske Kirke, hun blev mor til en af de mest brutale monarker i Englands historie, Maria den Blodige, og i hendes tid blev forbundsfæller til dødelige fjender og omvendt.
  • ISBN9788702392753
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato21.07.2023
  • OversætterNina Bolt

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Philippa Gregory

Philippa Gregory (f. 1954) debuterede i 1987 og har siden udgivet en lang række historiske romaner om livet ved det engelske kongehus. Spænding, intriger og romantik er bærende elementer i hendes bøger, samtidig med at hun giver et troværdigt og gennemresearchet bud på, hvad der kunne være sket, hvor der i historieskrivningen er sorte huller.

Gregory har på verdensplan solgt mere end 12 millioner bøger, og hun er oversat til mere end 20 sprog.

Læs mere på www.philippagregory.com

Bøger i samme genre