David Bowie

Udkom første gang i 2006. Denne nye udgave er ajourført, revideret og markant udvidet.

David Bowie satte dagsordenen i alverdens medier, da han vendte tilbage i januar 2013 efter ti års pause. Aldrig før har et comeback fået så megen omtale, men Bowie er da også en af de største personligheder i det 21. århundredes moderne kultur. Konstant søgende og udfordrende. Ofte kopieret, men sjældent overgået.

Han har udgivet plader i de seneste seks årtier, men har som regel bevæget sig i sin egen tid uden for tiden. Skønt musikken er hans hjemmebane, rammer hans betydning langt bredere, og han kaster skygger i mange andre kunstneriske retninger. Han er et forbillede, et stilikon og en moderne far. Jan Poulsen har fulgt David Bowie siden 1973 og endvidere interviewet ham. I bogen følger han ikonet fra station til station med lange ophold undervejs. Han beretter om David Bowies mange ansigter og udtryk, om musikken, filmene og billedkunsten. Om succes og seksualitet, og om fiasko og frustrationer. Om hvordan han har påvirket dansk kultur og alt om det store comeback i 2013.

Bogen er rigt illustreret med sjældne fotos, og som noget enestående medfølger en komplet fortegnelse over David Bowies plader og film samt optrædener på dansk jord.


 

  • Antal sider464
  • Højde233 mm
  • Bredde158 mm
  • Dybde34 mm
  • Vægt866 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702204711
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato25.05.2016
  • GenreKulturlitteratur

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Jan Poulsen

Jan Poulsen, født 1962 på Frederiksberg, er dansk kulturjournalist og forfatter. Tidligere var han blandt andet ansat ved Danmarks Radio og som redaktør af ADventure og MusicBuzz, og han har arbejdet som koncertarrangør og pladeudgiver samt som skribent på adskillige magasiner, heriblandt Euroman, Gear og Cover.

Jan Poulsen debuterede på tryk i 1982 i kulturtidsskriftet Sidegaden og har – ligeledes fra 1982 – været hovedforfatter og medredaktør på en lang række musikleksika fra Politikens Forlag. Siden årtusindeskiftet har han udgivet adskillige nyere kulturhistoriske bøger med særlig vægt på musik, blandt andre ‘Under en Sort Sol. Fra Pisserenden til Statens Museum for Kunst’ (2002), ‘Something Rotten! Punk i Danmark. Maleri, musik og litteratur’ (2010), ‘Eik Skaløe. Spejder og Steppeulv’ (2012), ‘Dizzy Mizz Lizzy. En drengedrøm’ (2015) og ‘David Bowie. Starman 1947-2016’ (2016).

Jan Poulsen er derudover også speaker, oplæser og foredragsholder.

Fotograf: Robin Skjoldborg, 2010

Bøger i samme genre