Product image

Da vejret blev en nyhed

Læseprøve
Lytteprøve

Engang var vejret et ufarligt emne, man typisk tog op i sociale sammenhænge med mennesker, man ikke kendte så godt. Vejret var ikke noget, der skabte overskrifter eller gjorde folk paniske. Men det kom til at ændre sig i løbet af de mere end 25 år, Jesper Theilgaard arbejdede som vejrvært i DR. Hvad var det, der skete?

3. december 1999 bliver Danmark ramt af en kraftigere orkan end nogensinde før. I TV-Byen står Jesper Theilgaard og skal formidle aftenens vejrudsigt, og i modsætning til nyhedscheferne bliver han hurtigt klar over, at der er tale om en farlig vejrsituation, der burde have været breaking news. 

December-orkanen var med til at ændre måden, medierne dækker vejret på, men for Jesper Theilgaard blev stormen først og fremmest et wakeupcall: Orkanen var næppe tilfældig. Der kunne trækkes tråde til den omdiskuterede globale opvarmning, og for den garvede DR-meteorolog bliver tanker nu omsat til reel bekymring: Er vejret ved at løbe løbsk grundet de menneskeskabte klimaforandringer? Herfra går det stærkt med oversvømmelser, tørke, drabelige orkaner, skovbrande og voldsomme skybrud – både ude i verden og hjemme i Danmark. 

I DA VEJRET BLEV EN NYHED ser Jesper Theilgaard tilbage på de sidste godt 20 års skelsættende vejrhændelser og debatterer klimaindsatsen i Danmark og på verdensplan. Bogen er en personlig beretning om et liv i videnskabens og formidlingens tjeneste, om store vejrmæssige forandringer – og om en kamp mod tiden.

  • Antal sider256
  • Højde222 mm
  • Bredde145 mm
  • Dybde20 mm
  • Vægt425 g
  • FormatHæftet
  • ForfatterJesper Theilgaard
  • ISBN9788702283044
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato05.10.2021
  • GenreFaglitteratur
  • KontaktpersonVivi Vestergaard
  • E-mailVV@gyldendal.dk
  • Telefon33753375 5612
  • PressefotosJesper Theilgaard

FORLAGSPRIS

249,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Jesper Theilgaard

JESPER THEILGAARD (f. 1955) er uddannet flyvemeteorolog i 1978. I 1990 kom han til DMI og begyndte samtidig som tv-meteorolog på Danmarks Radio. Forlod DR i 2018 og er nu fuldtidsbeskæftiget med formidling inden for klimaområdet. Har udgivet en række bestsellerbøger om klima og vejrfænomener og modtog i 2007 Gyldendals Faglitterære Pris for bogen Det danske vejr.

https://klimaformidling.dk

Foto: Ulla Voigt, 2007