Bruger De ord i kaffen?

Hammanns nye bog består af to forskellige manuskripter med samme titel. En poetik og en roman, groft sagt, der spejler hinanden - og sig selv. "Romanen" handler om Lotte Samuel, der uden større held og på syvende år arbejder på en roman. "poetikken" indeholder en række korte tekster og noter, der omhandler skriveprocessen, men derudover også et længere afsnit, fortalt af den gamle Hammann-kending Vera Winkelvir. BRUGER DE ORD I KAFFEN? er et nødskrig: Hvordan indfanger man virkeligheden? Hvordan giver man ordene liv? Hvorfor har ordene det med at dø, så snart de er kommet på papir?
  • Antal sider208
  • Højde216 mm
  • Bredde139 mm
  • Dybde16 mm
  • Vægt314 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788700499980
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato02.05.2001

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Kirsten Hammann

Kirsten Hammann, f. 1965, debuterede som forfatter i 1992 med digtsamlingen MELLEM TÆNDERNE, som sikrede hende Klaus Rifbjergs Debutantpris for lyrikere.

Hendes første roman, VERA WINKELVIR, udkom i 1993. Herefter er fulgt BANNISTER (1997), BRUGER DE ORD I KAFFEN? (2001), FRA SMØRHULLET (2004), der blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, EN DRÅBE I HAVET (2008), SE PÅ MIG (2011) og i 2015 udkom romanen ALENE HJEMME. Kirsten Hammann har desuden udgivet børnebogen CHOKOLADEESKAPADE i 1998. I 2017 udkom hendes OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL.

I september 2022 udgav Kirsten Hammann romanen GEORG-KOMPLEKSET, der er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2023. I 2022 kunne hun også fejre sit 30-års forfatterjubilæum.

I 2011 modtog Kirsten Hammann Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Derudover har hun bl.a. modtaget Beatrice-prisen 2005 og Danske Banks Litteraturpris 2008.

Læs mere på https://kirstenhammann.dk/

Fotograf: Sara Galbiati, Gyldendal Medie 2022

Bøger i samme genre