Product image

Bizarre fortællinger

Læseprøve
Lytteprøve

Bizarre fortællinger er ti uforudsigelige historier, som  kombinerer urovækkende surrealisme med poetisk skønhed. En stavefejl på et henkogningsglas for fatale konsekvenser, i 1600-tallets Polen vækker fundet af mosdækkede plantefolk afsky og fascination, og blandt kinesiske bjergtempler søger en europæisk mand sandheden om sit transplanterede hjerte. Hver af historierne er som et kikhul ind til en virkelighed lige bag vores, hvad enten de foregår i genkendelige rammer eller på steder, som ikke figurer på noget landkort.

Bizarre fortællinger spænder geografisk og tematisk vidt og viser hvorfor Olga Tokarczuks forfatterskab er så enestående. Fortællinger demonstrerer Tokarczuks formidable evne til at jonglere med stilarter og kombinere det magiske, det komiske og menneskesindets mørke.

  • Antal sider224
  • Højde221 mm
  • Bredde143 mm
  • Dybde19 mm
  • Vægt376 g
  • FormatHæftet
  • ForfatterOlga Tokarczuk
  • ISBN9788702326970
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato01.03.2022
  • OversætterHanne Lone Tønnesen
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonPresseafdelingen
  • E-mailpresse@gyldendal.dk
  • Telefon33 75 55 55
  • PressefotosOlga Tokarczuk

VEJL. PRIS

249,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Jyllands-Posten

5 ud af 6

(...) at bringe læseren i vildrede på det fundamentale niveau, hvor man spørger til virkelighedens beskaffenhed, kræver en forfatter, der kan sandsynliggøre såvel det realistiske som fabulerende. Det kan Tokarczuk. Hun skriver ganske enkelt fantastisk godt

Berlingske

5 ud af 6

Olga Tokarczuk beviser med »Bizarre fortællinger, at hun også behersker den korte form. De mange stilistiske variationer, som novellesamlingen rummer, dokumenterer noget afgørende om det imponerende vingefang hos den polske forfatter (…) En tikkende gådefuldhed og sans for uforudsigeligheden løber som en foruroligende understrøm igennem Olga Tokarczuks ti historier - fint oversat af Hanne Lone Tønnesen - og anbringer dem i et unikt litterært landskab, hvor de hverdagsrealistiske interiører og surrealistiske detaljer forenes (…) Fantasien gror grænsenedbrydende i de »Bizarre fortællinger« , og i samme ånd går sproget sine egne komplekse veje. På nærmest magisk vis baner Tokarczuk sine personlige ord- og skovstier igennem de »sære« fortællinger, hvor klarhed og stringens forenes med et mylder af indskud, indfald og associationer

Politiken

6 ud af 6

En frydefuld balanceakt på kanten af virkeligheden (…) Mennesket kan ikke reduceres til biomaterie, men består også af drømme og fantasier og skælvende æstetiske åbenbaringer. Og alt det aktiverer Tokarczuk i læseren med sin lige så sanselige som filosofiske, lige så farve-som tankemættede prosa og dens frydefulde sprog for en væren på kanten af den kendte verden

Forfatter

Olga Tokarczuk

Olga Tokarczuk, f. 1962, er uddannet psykolog og udgav sin første roman i 1993. Hun er en af sin generations mest anerkendte polske forfattere og er modtager af Nobelprisen i litteratur 2018, uddelt i 2019.

For Rejsende (2007) fik hun også tildelt den internationale Man Booker-pris som den første polske forfatter nogensinde.Hendes seneste bog på dansk, Empusion, udkom i 2024.

Fotograf: Lukasz Giza, 2019