Ballet

Her er 500 sider om så mange aspekter af ballettens kunstart, at man nærmest føler sig som en danser, der undervejs i en piruette mister orienteringen og mister balancen og skvatter ud af fortællingen. Det vælter ind med viden på siderne om renæssancen og hof alletten over den romantiske ballet til den neoklassiske ballet. Med vidt udsyn og så mange detaljer, at man bliver helt forpustet. (...) Samtidig er Ballet en visuel lækkerbisken. Store, smukke fotos pryder sider og opslag, så både øjne og mund løber i vand. Ikke blot gengivelser af historisk velkendte portrætter og fotos, men også nye fotos, der må have krævet en vild research at samle.(...) Som Meinertz skriver det i indledningen: »Ballet taler til det åndfulde menneske og mennesket, der kender længslen.« Meinertz er begavet med en ganske særlig evne. Han kan simpelthen beskrive ü ere hundrede år gamle balletter med sådan en intensitet, at man skulle tro, at han selv havde oplevet dem. (...) Den er et opslagsværk og et æstetisk reü eksionsværk. En vild og åndrig kærlighedserklæring til ballettens kunstart.

Alexander Meinertz guider på fremragende vis gennem ballettens fascinerende historie

Det skandinaviske teaterpublikum er netop blevet begavet med en balletkenders og en balletelskers bog om den kunstart, han vil gøre tilskuerne klogere på. Alexander Meinertz har givet sit vægtige værk den umisforståelige titel Ballet, skrevet med versaler, og han kommer rundt om alle perioder og stilarter og de mest betydningsfulde balletter og koreografer i en historie, der tager sin begyndelse i renæssancen og som afsluttes med forestillinger og kunstnerbiografier fra de allerseneste år.

(...) Det er et kæmpeværk. på 500 sider behandles alle vigtige værker i ballethistorien, og omtrent halvdelen af bogen består af appetitvækkende farveoptagelser, fortrinsvis fra forestillinger rundt om i verden fra de seneste år. I de historiske afsnit forklarer Meinertz også om de store kompagniers særpræg, og der fortælles om de særlige udtryk for sjæl og krop, man finder i de europæiske og de amerikanske balletter. (...) 

Et særligt greb til at udvide forfatterens egne stimulerende analyser og sammenfatninger af idéindholdet i de enkelte prægnante værker, er hans valg af kortere og længere afsluttende citater. De kan være kunstneriske programerklæringer, anekdotiske eller dansekritiske. Tankevækkende og levendegørende.

(...) Ballet er en bog, man bør give sig god tid til at forsvinde ind i, tænke over og diskutere med. Den burde ligge på kulturministerens natbord og hos alle de politikere, der gennemførte en visionsløs valgkamp i Danmark, uden at tænke kultur (dans, musik, ord, billeder) ind i vores fælles fremtid.