Product image

Atlas - Historien om Pa Salt

Læseprøve
Lytteprøve

Hvem var Pa Salt?

1928. En næsten livløs dreng bliver fundet på gaden i Paris og taget ind af en venlig familie, der tilbyder ham et trygt hjem. Langsomt blomstrer han op, men han er tavs og vil ikke afsløre hverken sin sande identitet, eller hvad han er flygtet fra. I takt med at han vokser op, går på konservatoriet og forelsker sig, lykkes det ham næsten at glemme sin fortid. Lige indtil nazismen vinder indpas i Europa, og han endnu en gang må tage flugten for at redde sit eget, og nu også sin elskedes, liv.

2008. De syv søstre er samlet ombord på yachten Titanen i det græske øhav for at mindes deres far, Pa Salt. En gådefuld mand med mange hemmeligheder, hvis sande historie de knap nok kendte. Til alles overraskelse har Pa Salt efterladt sig en dagbog, der kan føre dem på sporet af familiens mystiske fortid. Men for hvert svar, dagbogen afslører, dukker nye spørgsmål op …

Atlas - Historien om Pa Salt spænder over et helt liv med kærlighed og tab, krydser grænser og oceaner og leder den storslåede serie om de syv søstre mod en uforglemmelig afslutning.

 

  • Antal sider672
  • Højde237 mm
  • Bredde164 mm
  • Dybde47 mm
  • Vægt872 g
  • FormatIndbundet
  • ForfatterLucinda Riley
  • ISBN9788763865708
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato11.05.2023
  • OversætterBirgitte Brix
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonKaren Strandbygaard
  • E-mailKST@gyldendal.dk
  • Telefon33753375 5692
  • PressefotosLucinda Riley

FORLAGSPRIS

349,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Video thumbnail
02:27

Hilsen fra Lucinda Riley og Harry Whittaker

Video thumbnail
14:34

Harry Whittaker i samtale med Christiane Schaumburg-Müller

Forfatter

Lucinda Riley

Lucinda Riley var født og opvokset i Irland. Efter en tidlig karriere som skuespiller skrev hun sin første bog som 24-årig. Nu er hendes forfatterskab oversat til 40 sprog og er solgt i flere end 50 millioner eksemplarer verden over.

Lucinda Riley var især kendt for sin storslåede serie De Syv Søstre, hvor læseren tages med rundt i verden, og hvor kærlighedshistorier er krydret med vigtige begivenheder inden for kunstens verden. Serien, der er inspireret af stjernebilledet Plejaderne og handler om en adopteret søskendeflok, er blevet et verdensfænomen og er ved at blive filmatiseret af et stort tv-selskab.

På Cicero er udkommet: Midnatsrosen (2015), Pigen fra Napoli (2015), Engletræet (2016), De syv søstre (2016), Stormsøsteren (2017), Skyggesøsteren (2017), Perlesøsteren (2018), Kærlighedsbrevet (2018), Månesøsteren (2018), Orkideens hemmelighed (2019, første gang på dansk 2012), Helenas hemmelighed (2019), Pigen på klippen (2019, første gang på dansk 2013), Solsøsteren (2019), Sommerfugleværelset (2020) og Den forsvundne søster (2021), der er den syvende bog i De syv søstre-serien. I 2022 udkom Mord på kostskolen.

Lucinda Riley fik konstateret kræft i 2017 og døde i juni 2021.

11. maj 2023 såvel i Danmark som i udlandet blev De syv søstre-serien afsluttet med udgivelsen af Atlas - Historien om Pa Salt. På baggrund af Lucinda Rileys noter og på hendes eget ønske blev romanen skrevet færdig af hendes søn, Harry Whittaker.

lucindariley.com

Fotograf: Boris Breuer