Aristoteles, 384 f.Kr. - 322 f.Kr., var græsk filosof og videnskabsmand.
Som 17-årig blev han elev hos Platon i Athen, og senere i livet var han lærer for Alexander den Store. Som ældre dannede han sin egen filosofiskole, Lykeion, som rummede det første egentlige forskningsbibliotek i den vestlige verden.
Aristoteles døde i landflygtighed på grund af sine forbindelser til det makedonske kongehus, men hans tanker og værker fik afgørende indflydelse på naturvidenskaben frem til middelalderen og på filosofien helt op til i dag. Han regnes for at være en af grundlæggerne af vestlig filosofi, og hans omhyggelige kategoriseringer og inddeling af fagområder bruges stadig.
I en litterær optik er Aristoteles kendt for sin beskrivelse af katharsis-begrebet, og for at fastslå at en fortælling har en begyndelse, en midte og en slutning.
For en mere uddybende beskrivelse af Aristoteles’ liv og værker, se også: http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Filosofi/Oldtidens_filosofi/Aristoteles
