Arena, Forfatternes Forlag (1953-1982), var i næsten tre
årtier en enestående arena for den formbevidste, modernistiske
litteratur, og fra 1983 til 1988 en selvstændig redaktion
under Gyldendal.
I ARENA-MODERNISME viser Anders Juhl Rasmussen,
hvordan Arenas udgivelser markerede en litterær position,
jævnbyrdig med, men forskellig fra den dominerende konfrontationsmodernisme
anført af kritikeren Torben Brostrøm.
Forfattere som Peter Seeberg, Poul Vad, Per Højholt,
Jens Smærup Sørensen
, Henrik Bjelke og Peer Hultberg har
hver især eksperimenteret med romanens form og samlet
set udvidet genren.
Arenas forfattere udgjorde ikke en generation, men et selvbevidst
interessefællesskab, der positionerede sig i forhold
til det københavnske parnas og afsøgte nye udtryksformer i
dialog med Samuel Becketts franske romaner. Denne position
i dansk litteratur med socialt samlingspunkt i Arena og
æstetisk sigtepunkt i europæisk prosamodernisme er litteraturhistorisk
underbelyst, hvis ikke ligefrem overset.
I dag repræsenterer Arena-modernismen en afgørende fornyelse
af dansk romanprosa efter Anden Verdenskrig.
