Strandberg Publishing

Strandberg Publishing

Strandberg Publishing er et ambitiøst forlag med fokus på dansk og international faglitteratur. Forlaget er specialiseret i udgivelser inden for kunst, design, kulturlitteratur, gastronomi og videnskab. Fælles for udgivelserne er, at de handler om, hvordan vi som mennesker indretter vores liv og om hvilke udfordringer, der former det.

Hos Strandberg Publishing er kvalitet altid i fokus – både i forhold til indhold og udformning. Forlaget udgiver en række af landets førende forfattere inden for nonfiktion – kulturkritikere, journalister og forskere. En tredjedel af Strandberg Publishings titler udgives også på engelsk og distribueres internationalt. 

Uopfordrede manuskripterVi søger altid det transparente og nysgerrige samarbejde baseret på dialog, indlevelse og tillid.
Kontakt os på mail@strandbergpublishing.dk, for at høre hvordan du indsender dit værk til os.
Den danske stol

Den danske stol

‘The Danish Chair – an international affair’ er en del af serien Kompakte designklassikere, der udkommer på både dansk og engelsk. 

Bogen ‘The Danish Chair – an international affair’ sætter fokus på den danske designarv, som skulle blive det kulturelle fænomen, der satte Danmark på verdenskortet i midten af det 20. århundrede. Brandet Danish Design opstod i 1949, da amerikanske journalister begyndte at skrive om danske møbler fra Snedkerlaugets møbeludstilling i København. Hans J. Wegners ”Den runde stol” kaldte de ”The Chair” – ”Stolen”. Det blev ikke kun starten på et stort eksporteventyr, men også en udfordring for de danske designere, som blev verdenskendte for deres besættelse af at skabe den perfekte stol.

Stolen er designernes prøvesten og designhistorikernes yndlingsobjekt. Den berører og spejler den krop, den skal bære med arme, ben, sæde og ryg. Og så er stolen et af vores mest kulturbærende design-objekter, og fortæller om den tid og det samfund, den er skabt i.

Bogens særlige greb er, at den i ord, tegninger og billeder vil vise, at danske stole bygger på historiske møbeltyper, som forfines og rafineres i det uendelige. Budskabet og forklaringen på dansk møbelkunsts succes internationalt er, at dansk møbelkunst er baseret på fremmede kulturer og på ældre tiders bedste frembringelser.