Pressemeddelelser

Dødsfald - forfatteren Martin Larsen

2. december 2022

 
Forfatteren, forlæggeren og kritikeren Martin Larsen er afgået ved døden i dag, fredag 2. december 2022, efter kortere tids sygdom. Han blev 53 år.

Martin Larsen var forfatter, oversætter, kritiker samt redaktør på forlaget Basilisk. Han var uddannet fra Forfatterskolen i 1997 og debuterede samme år med en diskette under titlen ”Tabula Rasa”. I 2001 udkom hans lyrikdebut, ”Det stof alting er gjort af”, som han modtog Klaus Rifbjergs Debutantpris for.

I 2010 udgav Martin Larsen ”Hvis jeg var kunstner”, en humoristisk og tankevækkende bog om det at være kunstner – og gerne at ville være det. I den seneste udgivelse, ”Parasitsonetterne” (2017), beskriver han med inspiration fra Inger Christensen et system af sonetter, der danner sig selv i det uendelige. 

Martin Larsens hovedværk, romanen ”Kronos’ drømme", udkommer posthumt i foråret 2023.

Læs mere om Martin Larsen.
Kronos' drømme

Kronos' drømme

Kronos’ drømme er en monstrøs global western; en fabulerende fortælling med knopskydende historier om blandt andre de tre kvinder Ella, Harriet og Fran, der i slutningen af 1800-tallet befinder sig i en diligence på vej mod nye verdener. Over mere end 500 sider udfolder der sig historier om livet i minebyen Whitlock med afstikkere til andre steder på jorden. Bizarre, dagligdags, bevægende, usædvanlige, lattervækkende og ekstremt blodige historier. Uformående cowboys og handlekraftige kvinder, malere og skuespillere, svindlere, drømmere, hvalfangere, præster og minearbejdere indgår i en kakofoni med alle deres fortællinger, lidenskaber, illusioner og bedrag. Alt imens samfund skyder op, og andre går til grunde og kun efterlader sig ruiner. I hvert et menneske, i hver en ting, i hver en krog af verden venter en historie.

Kronos’ drømme af Martin Larsen udkommer posthumt med efterord af Peter Højrup, René Jean Jensen og Janne Breinholt Bak, der har redigeret romanen færdig.

”På det seneste er Bill begyndt at spekulere over væren. Vi rider ind i en by, tænker han for eksempel, og vi findes med det samme. Folk taler til os og ser på os, nogle er interesserede, nogle er ligegyldige, nogle er ængstelige. De perciperer os tydeligvis. Vi rider ud af byen, og vi ophører med at eksistere, vi forsvinder ind i landskabet. Vores identitet bliver formløs, jegløs, vi findes ikke i nogens tanker, og selv tænker vi ingenting. Vi rider dagen lang, og når vi slår lejr om aftenen, kan vi ikke huske en eneste ting, der er hændt i dagens løb. Hvis vi har en smule eksistens herude, har den ingen mening, vi ved ikke, hvor vi rider hen, hvor vi kommer fra og hvorfor.”  – uddrag fra romanen