WAPI

Word Audio Publishing International, WAPI, er et stort svensk lydbogsforlag, der i 2020 blev købt af Gyldendal.

WAPI har redaktioner og sælger bøger i Danmark, Sverige, Finland og Polen.

Vi udgiver primært lyd- og e-bøger, men indimellem også fysiske bøger.

Vi har meget fokus på krimier og krimiserier, men udgiver også romaner, romance og feelgood.

Christina Larsson

BAGOM

Christina Larsson

Svenske Christina Larsson har skrevet manus til tv og film, men begyndte først at skrive bøger som 40 årig. Hun har både udgivet bedstsælgende feelgood og krimiserier, senest har hun haft stor succes med den nervepirrende serie AGENTURET, hvor fjerde bind netop er udkommet på dansk. 

Håkan Östlundh

Svenske Håkan Östlundh skriver vanedannende politikrimier med efterforskning og mord, der ofte har rod i menneskelige relationer. Han blandt andet skrevet den populære krimiserie om Gotlandspolitimanden Fredrik Broman. Hans plots er altid uforudsigelige og spændende, og han har – med rette – en solid fanskare.

BAGOM

Nilla Kjellsdotter

Nilla Kjellsdotter er en del af det svensktalende mindretal i Finland og skriver på svensk. Hendes prisvindende krimiserie om kriminalassistent Mija Wadö og teamet i Österbotten er vanedannende krimier med mørke hemmeligheder og stærke personer.
 
Pigen i stenparken - 1
Pigen i stenparken - 1

En teenagepige bliver fundet ved en landevej halvt frosset ihjel i sneen og vinterkulden. Hun er slemt forslået og kan næsten ikke tale. Mysteriet omkring den uidentificerede pige vokser, da det viser sig, at ingen har meldt hende savnet.

Samtidig findes den populære diabetesforsker David Heselius myrdet i sit hjem. Den luksuriøse villa er blevet grundigt rengjort, og ingen retsmedicinske beviser kan sikres.

Kriminalassistent Mija Wadö og teamet hos politiet i Österbotten får sagen. Heselius’ firma var tæt på et stort forskningsgennembrud. Kan det være et motiv?

Mens Mija forsøger at balancere sit privatliv med den voksende arbejdsbyrde, kommer der flere spor. Er lastbilchaufføren, som fandt teenagepigen, egentlig den, han siger, han er? Og hænger de to sager i virkeligheden sammen?

PIGEN I STENPARKEN er spændende, letlæst og umulig at lægge fra sig. Det er første bind i serien om kriminalassistent Mija Wadö og hendes kolleger hos politiet i Österbotten.

Kamilla Oresvärd

Svenske Kamilla Oresvärd har bl.a. skrevet den spændende krimiserie om Mona Schiller, der foregår  i området omkring den tidligere industriby Vargön, der med sin storslåede natur er en betagende kontrast til kriminalsager og mordgåder i det lille samfund. 

Bagom

Jørgen Jæger

Norske Jørgen Jægers krimiserie med Ole Vik i hovedrollen er solgt i over en million eksemplarer og gør ham dermed til den tredjemest sælgende - og streamede - krimiforfattere i Norge (efter Jo Nesbø og Jørn Lier Holst). Krimierne er opslugende og leverer solid spænding og efterforskning.

Therese Philipsen (Willow Rose)

Danske Therese Philipsen er bosat i USA, hvor hun har solgt flere millioner bøger under pseudonymet Willow Rose. Hendes fans kalder hende The Queen of Scream, fordi hendes bøger er neglebidende spændende og har twist, man ikke ser komme. Serien om den tidligere FBI-agent og profiler Eva Rae Thomas er også blevet en bedst sælgende serie på dansk.

 

 

BAGOM

Axelsson & Bonelli

De svenske veninder Ida Axelsson og Åsa Bonelli havde skrevet flere bøger hver for sig, da de begyndte at skrive serien om True Crime-podcasteren Billie Karlsson. Krimiserien er original og fængslende og har været en stor succes i flere lande.
Ingen vej tilbage
Ingen vej tilbage
  • Åsa Bonelli
  • ...

Andet bind i den svenske krimiserie om journalisten Billie Karlsson.

DA DEN 17-ÅRIGE Leo bliver fundet tortureret og myrdet i en kold kælder på et herberg i en af Stockholms nordlige forstæder, beslutter journalisten Billie Karlsson sig for at gå undercover som lærer på hans gymnasium. 

På sit teenageværelse sidder 19-årige Denise og drømmer om et luksuriøst storbyliv. Drømme, som fører hende ud af et spor, hvorfra der ikke er nogen vej tilbage. 

Samtidig får et politimord under en tilsyneladende rutinemæssig razzia store konsekvenser for Billies bedste veninde, politibetjenten Klara. 

De tre skæbner fletter sig ind i hinanden og tvinger Billie ind i en verden, hun tidligere har undgået. En verden, hvor målet helliger midlet. 

INGEN VEJ TILBAGE er andet bind i krimiserien om journalisten og podcastværten Billie Karlsson, der undersøger mord og hjælper politiet med deres efterforskning. 

*****
”Meget fængslende… Nordisk krimi, når den er bedst.” 
Birthe, Saxo (om TAVS VREDE)

*****
”Super god bog … Håber, der kommer flere i serien.” 
Hanna, Saxo (om TAVS VREDE)

*****
”God krimi. Glæder mig til den næste.” 
Kirsten, Saxo (om TAVS VREDE)

Tavs vrede
Tavs vrede
  • Åsa Bonelli
  • ...

En bærplukker finder liget af en ung pige i et faldefærdigt skur ved et stenbrud uden for den lille svenske by Svedby i Värmland.

Den 16-årige Emma Rosenberg er blevet skudt i ryggen, nogen har tegnet med sort sprittusch på hendes krop, og hun er tydeligvis blevet flyttet efter mordet. For indbyggerne i det lille samfund er mordet en smertefuld påmindelse om et andet tragisk dødsfald seks år tidligere.

Billie Karlsson er succesfuld undersøgende journalist og står bag en populær true crime-podcast. Hun tager straks til Värmland for at lave en episode om mordet på Emma. Snart kommer hemmelighederne op til overfladen i den lille søvnige by. Hvad er det for mørke kræfter, der er på spil i den lille søvnige by, og hvad skete der egentlig i stenbruddet den nat for seks år siden?

Den lokale politibetjent Henrik Holm indser, at han nok er nødt til at samarbejde med Billie i den uhyggelige sag, der er landet på hans bord.

TAVS VREDE er første bind i en ny, svensk krimiserie om den ambitiøse journalist Billie Karlsson, der undersøger mord rundtom i Sverige.

BAGOM

Jonas Moström

Svenske Jonas Moström arbejder både som praktiserende læge og forfatter af populære krimier. Mest populær er den fremragende serie om kriminalkommissær Johan Axberg og hans polititeam fra Sundsvall i Nordsverige.

Rita Herron

Amerikanske Rita Herron har vundet utallige priser for sine bøger. Hun har skrevet over 90 bøger i mange genrer, men er gladest for at skrive krimier, der foregår i mindre amerikanske byer.
De tavse dukker
De tavse dukker
  • Rita Herron

Første bind i krimiserien om kriminalbetjent Ellie Reeves fra Appalacherbjergene.

Stille tårer triller ned ad hendes kinder, mens hun krøller sig sammen i den lille, mørke hule og gnider fingrene hen over den lille trædukke, han har skåret. Han har sagt til hende, at hun skal tie stille, ikke græde eller skrige. Ikke opføre sig som en lille baby. Men hun vil have sin mor og far nu. Hun vil hjem.

Da den syvårige Penny Matthews forsvinder fra sin familie i Appalacherbjergene ved Georgia, bliver kriminalbetjent Ellie Reeves kaldt til stedet. Det eneste spor, der er af den lille pige, er et lyserødt armbånd med påskriften ’Penny’.

Ellie og hendes team ved kun alt for godt, at de endeløse kilometer med mørk skov og snoede floder er det perfekte sted for en forbryder at gemme sig. Samtidig er der en voldsom snestorm på vej, så det haster med at finde den lille pige.

Men da de finder resterne af et lille lig begravet med en udskåren trædukke, frygter Ellie, at de leder efter en seriemorder, som i årtier har gemt sig i bjergene og udnyttet børn.

DE TAVSE DUKKER er første bind i den nervepirrende krimiserie om kriminalbetjent Ellie Reeves og hendes team fra Georgia i Appalacherbjergene.

Linda Staaf

Svenske Linda Staaf er chef for Europol i Sverige og jurist, og hun arbejder stadig i politiet ved siden af sit forfatterarbejde. Hendes serie om kriminalkommissær Marita Lander fra politiet i Jämtland og den unge, ambitiøse indsatsleder Christian Ståhl, har allerede fundet mange læsere i hele verden.

 
Koldt spor
Koldt spor

Östersund, februar 2017. I sneen på en skiløjpe findes en pensioneret politichef brutalt myrdet. Kriminalkommissær Marita Lander får sagen og indser hurtigt, at der er meget lidt at gå efter. Morderen har efterladt sig få spor, og der er ikke noget åbenlyst motiv for forbrydelsen.

Snart findes endnu et lig, denne gang en kvindelig revisor. Det viser sig, at de to mordofre havde kontakt med hinanden, lige inden de blev dræbt. Men hvorfor og om hvad?

Samtidig leder Christian eftersøgningen på en kvinde, der er sporløst forsvundet i Åre, og de to sager viser sig snart at være forbundne. Marita og Christian kastes ud i et kapløb med tiden for at finde gerningsmanden, inden det er for sent.

Koldt spor er Linda Staafs anden bog i krimiserien om kriminalkommissær Marita Lander fra politiet i Jämtland og den unge, ambitiøse indsatsleder Christian Ståhl. Linda Staaf har i mange år arbejdet i det svenske politis øverste lag, senest som efterretningschef for Europol.

En iblandt os
En iblandt os

Det er lørdag morgen den 25. juli 2009. Der er EU-topmøde i den svenske by Åre, og Europas øjne er rettet mod det kendte skisportssted. Men så sker det, som ikke må ske. En mand findes død på et hotelværelse, skudt på klos hold. Kriminalkommissær Marita Lander fra politiet i Jämtland får ansvaret for efterforskningen.

Umiddelbart efter indløber en bombetrussel mod den store skilift, strømmen bliver afbrudt, og 20 mennesker er fanget i en kabine højt over jorden, heriblandt den italienske delegeredes 22-årige datter.

Marita Lander og indsatsleder Christian Ståhl må samarbejde i et kapløb med tiden for at redde turisterne. Da den nationale taskforce ikke kan nå hurtigt nok frem, får de hjælp fra en anden kant. Men kan de stole på den? 

Marita og Christian indleder en intens jagt over de store bjerge, gennem mørke skove og i Jämtlands små samfund. Snart dukker en organisation op, som er parat til at gøre alt for at få magt – og hævn.

EN IBLANDT OS er første krimi i serien om den erfarne kriminalkommissær Marita Lander og den unge, ambitiøse indsatsleder Christian Ståhl.

Bagom

Hanne Kristin Rohde

Norske Hanne Kristin Rohde har selv været ansat ved politiet i over 25 år. Hun har skrevet den spændende krimiserie om politiinspektør Wilma Lind fra Oslo politi, der kæmper med både uhyggelige mordsager og genstridige overordnede.

Mørke hjerter - 1
Mørke hjerter - 1

En ung kvinde findes dræbt bag en container i et boligområde i Oslo. Hun er blevet kvalt, og hun har stiksår forskellige steder på kroppen. En gammel kending af politiet er blevet set i nærheden, men det bliver hurtigt klart, at han ikke har noget med mordet at gøre. Og hvorfor er hun ikke blevet smidt op i containeren, når hun nu ikke er blevet dræbt på findestedet?

Juristen Wilma Lind er netop tiltrådt som leder af afdelingen for volds- og seksualforbrydelser hos politiet i Oslo og kastes direkte ud i efterforskningen af det bestialske mord. Det er et kapløb med tiden: Hvornår vil morderen slå til igen? Og har sagen noget med at gøre med de unge piger, der meldes savnet rundt om i Europa? 

MØRKE HJERTER er første bind i den vanedannende norske krimiserie om politiinspektør Wilma Lind fra Oslo politi, der kæmper med både uhyggelige mordsager og genstridige overordnede.

Forfatteren, Hanne Kristin Rohde, ved, hvad hun skriver om. Hun har nemlig selv været ansat i politiet i over 25 år.

MØRKE HJERTER var den 6. bedst sælgende norske skønlitterære bog i 2014.

Den var nomineret til Maurits Hansen-prisen i 2014.

Bare et barn - 2
Bare et barn - 2

To drenge findes døde i boligområdet Frysja i Oslo. Ligene viser tegn på udsultning, og det står hurtigt klart for Wilma Lind og kollegerne, at drengene er blevet dræbt. 

Under den efterfølgende pressekonference bliver en journalist og en politiadvokat skudt og dræbt. Hvem er så bange for, at sandheden skal komme frem, at de tager risikoen og skyder inde på politistationen? 

Wilma Lind er nødt til at lede efter løsninger og motiver, selv hvor det er upopulært at lede. Hun indser hurtigt, at ikke alle overordnede er lige begejstrede.

BARE ET BARN er andet bind i den vanedannende norske krimiserie politiinspektør om Wilma Lind fra Oslo politi, der kæmper med både uhyggelige mordsager og genstridige overordnede.

Forfatteren, Hanne Kristin Rohde, ved, hvad hun skriver om. Hun har nemlig selv været ansat i politiet i over 25 år.