Meredith Duran
Meredith Duran, amerikansk forfatter, der helt fra barnsben har været opslugt af britisk historie. Som trettenårig lavede hun en liste over sine mål i livet - og der stod bl.a.: at skrive kærlighedshistorier, at smage sushi og at se Holbeins portræt af Henrik VIII's hustru Anne Boleyn på National Portrait Gallery i London. Det er Anne Boleyns skæbne, der åbnede for den livslange interesse for den britiske historie.
Udover sit ph.d- studie i antropologi samler hun på gamle bøger om etikette, guidebøger til 1800-tallets London og rejsebeskrivelser skrevet af modige victorianske kvinder. Hun har skrevet adskillige historiske serier om stærke kvinder. Se også meredithduran.com