Mads Øvlisen var administrerende direktør for Novo Nordisk 1981-2000. Han fortsatte derefter som bestyrelsesformand frem til 2006. Han har samtidig varetaget bestyrelseserhverv i en række andre danske virksomheder, blandt andet som formand i bestyrelsen for LEGO og Det Kongelige Teater, ligesom han har varetaget en række offentlige tillidsposter, blandt andet som formand for Kunstrådet og Rådet for samfundsansvar, adjungeret professor på CBS og kommandør af Dannebrog.
Mads Øvlisen har i løbet af sit virke udviklet en ledelsestænkning, der betoner værdier og samfundshensyn på lige fod med finansielle resultater.