Henrik Ærenlund Pedersen
Henrik Ærenlund Pedersen har studeret orkidéer i over 30 år med skiftende, videnskabelig tilknytning til bl.a. Aarhus Universitet, Statens Naturhistoriske Museum og Royal Botanic Gardens, Kew. Han har især arbejdet med orkidéers systematik, økologi og bevarelse i Europa og tropisk Asien.
Henrik Ærenlund Pedersen har alene og sammen med andre skrevet over 180 publikationer, bl.a.: Danmarks vilde orkidéer (2010), Orkidéer i Europa: smukke, specielle og sårbare (2017) samt Field guide to the orchids of Europe and the Mediterranean (2019). Han er desuden en populær foredragsholder.