Gyldendal Astra er et stort svensk lydbogsforlag, der i 2020 blev købt af Gyldendal.

Gyldendal Astra har redaktioner og sælger bøger i Danmark, Sverige, Finland og Polen.

Vi udgiver primært lyd- og e-bøger, men indimellem også fysiske bøger.

Vi har meget fokus på krimier og krimiserier, men udgiver også romaner, romance og feelgood.

BAGOM

Nilla Kjellsdotter

Nilla Kjellsdotter er en del af det svensktalende mindretal i Finland og skriver på svensk. Hendes prisvindende krimiserie om kriminalassistent Mija Wadö og teamet i Österbotten er vanedannende krimier med mørke hemmeligheder og stærke personer.
 
Christina Larsson

BAGOM

Christina Larsson

Svenske Christina Larsson har læst statskundskab og er uddannet i manuskriptskrivning.
Hendes serie om politiinspektør Ingrid Bergman fra Göteborgs politi er blevet en stor succes i Danmark. Derudover har hun skrevet politiserien om Sektion M og den nervepirrende spændingsserie Agenturet. 
Hendes bøger har solgt over 1,5 million eksemplarer på tværs af formater og sprog. 

BAGOM

Jonas Moström

Svenske Jonas Moström arbejder både som praktiserende læge og forfatter af populære krimier. Mest populær er den fremragende serie om kriminalkommissær Johan Axberg og hans polititeam fra Sundsvall i Nordsverige.

Bagom

Jørgen Jæger

Norske Jørgen Jægers krimiserie med Ole Vik i hovedrollen er solgt i over en million eksemplarer og gør ham dermed til den tredjemest sælgende - og streamede - krimiforfattere i Norge (efter Jo Nesbø og Jørn Lier Holst). Krimierne er opslugende og leverer solid spænding og efterforskning.

Kamilla Oresvärd

Svenske Kamilla Oresvärd har bl.a. skrevet den spændende krimiserie om Mona Schiller, der foregår  i området omkring den tidligere industriby Vargön, der med sin storslåede natur er en betagende kontrast til kriminalsager og mordgåder i det lille samfund. 

Håkan Östlundh

Svenske Håkan Östlundh skriver vanedannende politikrimier med efterforskning og mord, der ofte har rod i menneskelige relationer. Han blandt andet skrevet den populære krimiserie om Gotlandspolitimanden Fredrik Broman. Hans plots er altid uforudsigelige og spændende, og han har – med rette – en solid fanskare.

Therese Philipsen (Willow Rose)

Danske Therese Philipsen er bosat i USA, hvor hun har solgt flere millioner bøger under pseudonymet Willow Rose. Hendes fans kalder hende The Queen of Scream, fordi hendes bøger er neglebidende spændende og har twist, man ikke ser komme. Serien om den tidligere FBI-agent og profiler Eva Rae Thomas er også blevet en bedst sælgende serie på dansk.

 

 

BAGOM

Axelsson & Bonelli

De svenske veninder Ida Axelsson og Åsa Bonelli havde skrevet flere bøger hver for sig, da de begyndte at skrive serien om True Crime-podcasteren Billie Karlsson. Krimiserien er original og fængslende og har været en stor succes i flere lande.

Rita Herron

Rita Herron har vundet adskillige priser i USA gennem årene for sine opslugende bøger. Hendes krimiserie om Ellie Reeves er til læsere, der holder af nervepirrende spænding, jagt på seriemordere, efterforskning og politiarbejde i små samfund, der gerne skjuler uhyggelige hemmeligheder – og altid med den smukke og øde amerikanske natur i baggrunden.

J.M. Dalgliesh

J.M. Dalgliesh er en af de mest populære britiske krimiforfattere de senere år. Hans Hidden Norfolk-serie foregår i en af Storbritanniens mest barske og smukke landskaber, og krimierne er skrevet med et strejf af humor og skandinavisk noir. Mordene i Norfolk-serien har fået flere førstepladser, og den femte bog blev shortlistet til Amazons prestigefyldte Kindle Storyteller Award i 2020.

Bagom

Hanne Kristin Rohde

Norske Hanne Kristin Rohde har selv været ansat ved politiet i over 25 år. Hun har skrevet den spændende krimiserie om politiinspektør Wilma Lind fra Oslo politi, der kæmper med både uhyggelige mordsager og genstridige overordnede.