Forfattere | Gyldendal

Gary R. Renard

Gary Renard er forfatter til bestselleren Gud er. Han blev født på Massachusetts’ nordkyst. Han fik succes som professionel guitarist, men under den harmoniske konvergens i 1987 modtog han en kaldelse og begyndte at gå i en anden retning med sit liv. I begyndelsen af 1990’erne flyttede han til Maine, hvor han gennemgik en kraftig åndelig opvågnen. Som han blev instrueret i, nedskrev han langsomt og omhyggeligt Gud er over en periode på ni år.

I efteråret 2003 begyndte Gary efter mange personlige opfordringer fra andre foredragsholdere og studerende at holde offentlige foredrag og workshops. Hans karriere som foredragsholder gik bemærkelsesværdigt hurtigt i gang, og i dag holder han foredrag internationalt og er medlem af lærerstaben på Omega-instituttet, der af mange opfattes som verdens fremmeste spirituelle undervisningsinstitution. Gary er blevet beskrevet som en af verdens mest interessante og modige foredragsholdere inden for åndelige emner, og han besidder en afvæbnende humoristisk sans kombineret med radikal og knivskarp metafysisk information og oplevelsesorienterede øvelser. I 2004 og 2005 underviste Gary i Et kursus i mirakler i 35 stater og i Canada, Australien, England og Costa Rica; og han var hovedforedragsholder på den internationale Et kursus i mirakler-konference i Salt Lake City i 2005. Hans turneer fortsætter i samme tempo.

Hjemmeside: www.GaryRenard.com